Viser opslag med etiketten Ringparken Roskilde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ringparken Roskilde. Vis alle opslag

tirsdag den 13. november 2018

Fire år siden Café Smil åbnede i Ringparkens Beboerhus 14. november 2014

Ringparken for 4 år siden - 14. november 2014 Café Smil åbnede

Ny ældrecafe åbnede med et kæmpe smil


SN.dk / Roskilde - 14. november 2014
Af Lars Kimer

Bordene er dækket med hvid dug. Glassene er pudset. I indgangen bliver der givet hånd og sagt pænt goddag. Ud fra køkkenet kommer der en dejlig duft af mad, og derude vimser Hans Christian Eisen rundt og gør det sidste klar til den store premiere på Café Smil.

Menuen denne torsdag står på svensk farsbrød, ovnbagte grøntsager, sovs, en salatbar og frugt til dessert.

Al maden er lavet af råvarer, som ellers skulle have været smidt ud. Det er råvarer, som grossisterne ikke har kunnet sælge til detailbutikkerne.
- Det er typisk på grund af for kort holdbarhedsdato, men det er også, når producenten får fyldt kødboller i melbolleposerne, eller når russerne ikke vil have vores feta, og det er for dyrt for Arla at pakke det om, forklarer Ejner Jensen, formand for Frivilligcenter Roskilde, som er en af de deltagende organisationer til DAGBLADET Roskilde.
Der er 27 gæster i cafeen denne torsdag, et godt tal at starte ud på.

- Det er dejligt at få åbnet. Vi har været lang tid undervejs. Vi vil gerne op på 50-60 gæster hver torsdag, men vi kan faktisk være 100 i Ringparkens Beboerhus, siger Ejner Jensen.
Det koster 35 kroner at spise med. De bliver betalt ved ankomst, og Café Smil har åbent igen næste torsdag klokken 12 i beboerhuset.
Café Smil er et samarbejde mellem Ældre Sagen, Ældre Hjælper Ældre, Frivilligcenter Roskilde, Roskilde Ældre Motion, det boligsociale team i Boligselskabet Sjælland, Fødevarebanken og afdelingsbestyrelsen i Ringparken.
Link:
https://sn.dk/Roskilde/Ny-aeldrecafe-aabnede-med-et-kaempe-smil/artikel/448836

fredag den 8. januar 2016

Roskilde Avis - »Håner områdekontoret i Ringparken en flertalsafgørelse mod husdyr?« d. 8. januar 2018

Roskilde Avis - Husdyr i Ringparken 8. januar 2016
I et læserbrev med titlen Husdyr i Ringparken spørger Kim Rasmussen, Sønder Ringvej:
»Håner områdekontoret i Ringparken en flertalsafgørelse mod husdyr?«
For første gang i 17 år blev referatet ikke delt ud til beboerne.
Konsekvensen af denne informationsændring var, at den særskilte besked om forbud mod hund og kat ikke blev sendt ud til de enkelte lejemål, som det ellers blev besluttet på afdelingsmødet d. 14. september 2015. 
Referat af Afdelingsmøde d. 14. september 2015 kan findes her: BOSJ.dk/Ringparken/referater-og-budget
Afdelingsmødet besluttede 4 punkter:
1. Samtlige skal have skriftlig besked om konsekvensen ved overtrædelse af forbuddet.
2. Udsendelsen skulle deles ud sammen med referatet.
3. På Ringparkens hjemmeside (på BOSJ.dk) skal det tydeligt fremgå, at det ikke er tilladt at holde hund og kat.
4. Nye lejere skal sammen med lejekontrakten modtage og underskrive en kopi af Ringparkens Husorden, som accept af forbuddet.
Det er disse 4 punkter som gælder og som skulle have stået i referatet.
Referatet ignorerer således de beslutninger, som et markant flertal af de fremmødte beboere besluttede.
Hele Kim Rasmussen læserbrev kan læses på side 12 i Roskilde Avis d. 8. januar 2016.

Læserbrev i Roskilde Avis

fredag den 18. december 2015

Tager Boligselskabet Sjælland beboerdemokratiet alvorligt? | Roskilde Avis

Roskilde Avis - Beboerdemokratiet i boligselskabet
Tager Boligselskabet Sjælland virkelig beboerdemokratiet alvorligt? spørger Kim Rasmussen i et læserbrev i Roskilde Avis d. 19. december 2015 (Side 56).
I 2013 vedtog vi , hvad der kan vise sig at være, Ringparkens vigtigste beslutninger i stærkt forkortet udgave: 
• Alle beboere skal kunne stille forslag til helhedsplanen
• Forslagene er ikke begrænset af de allerede eksisterende forslag.
• Beboerne skal have samme adgang til information som Boligselskabet Sjælland.
Da jeg opdagede at flere af de beslutninger ikke var indført i referatet fra vores budgetmøde 2013, henvendte jeg mig til dirigenten, som er tilknyttet Boligselskabet Sjælland.
Han ønskede ikke at rette op på dette forhold, hvilket er komplet uforståeligt for mig, da det eneste han skulle have gjort var at henvise til de skriftlige forslag som beboerne havde modtaget op til vores budgetmøde og dermed leve op til sin rolle som ansvarlig dirigent.
Blev foreslaget vedtaget? Det kan I bande på det blev. Foreslaget blev vedtaget med et massivt flertal bag sig.
I dag konstateres det at beslutningerne aldrig er blevet gennemført. – tværtimod:
Boligselskabet Sjælland har ikke sikret sig at der foreligger et parlamentarisk flertal for indholdet af den reviderede helhedsplan, man hen over hovedet på  beboerne, har sendt ind til Landsbyggefonden, ved det at man samtidig ikke har respekteret beslutningen fra budgetmødet 2013 omhandlende vores ret til at komme med forslag der juridisk er bæredygtig.
Har man givet os beboere mulighed for, i praksis, at evaluere og foretage de nødvendige justeringer og tilpasninger efter hvad, der for beboerne opfattelse, er vigtigst?
Bliver vi forhindret i at stille konkrete ændringsforslag til helhedsplanen baseret på en mere realistisk økonomisk situation for derefter at få dem vurderet af Ringparkens beboere og derefter af Landsbyggefonden?
Selv om det ikke er alle der er tilfredse med de beslutninger, der træffes af et flertal af Ringparkens beboere, så skal de tages alvorligt og respekteres.


tirsdag den 1. december 2015

Ret til at foreslå i boligselskabet | Læserbrev. Roskilde Avis.

Ret til at foreslå i boligselskabet
Læserbrev i Roskilde Avis 1. december 2015
Af Kim Rasmussen, Sdr. Ringvej.

Kim Rasmussen skriver:
"Vi har faneme ret til at stille ændringsforslag såvel som nye forslag til Helhedsplanen og få dem vurderet af Landsbyggefonden.

Hverken Ringparkens Bestyrelse eller Boligselskabet Sjælland respekterer de beslutningerom øget indflydelse på Helhedsplanen, som vi beboere foretog fuldt lovligt tilbage i 2013"

Læs hele artiklen i Roskilde Avis Midtuge Uge 49 side 62.
Eller i online-udgaven: http://www.e-pages.dk/roskildemidtuge/479/

Roskilde Avis. 1. december 2015. Side 62

fredag den 25. september 2015

Demokratiet i Ringparken sat ud af drift - Læserbrev i Roskilde Avis 25. september 2015

 Demokratiet i Ringparken sat ud af drift 

Læserbrev i Roskilde Avis af Kim Rasmussen. Sdr. Ringvej 38, 1-4

25. september 2015

"En sort dag for Ringparken Roskilde hvor rammerne for Budgetmødet 2015, givet af bestyrelsen og dirigenten, konkret fjernede rammerne for at demokratiet skal kunne fungere efter sin hensigt."

Kim Rasmussen skriver senere i læserbrevet:
"Et alvorligt problem for demokratiet når beboere får mundkurv på og der udøves censur mod saglig kritik af Boligselskabet Sjælland, styregruppen for Helhedsplanen og Ringparkens bestyrelse.
Et alvorligt problem for demokratiet når beboere bliver nægtet at få de oplysninger der ligger til grund for de enkelte forslag."
Læs hele teksten her: Demokratiet i Ringparken sat ud af drift


Nyt - Teksten til Kim Rasmussens læserbrev i Roskilde Avis:
En sort dag for demokratiet
http://1drv.ms/1JxQXt0
(Indsat 28. september 2015)

torsdag den 29. januar 2015

Motorsavsmassakren på Rødtjørnene

Så blev rødtjørnene fældet!
28. januar 2015

Hvem har dog besluttet at de smukke rødtjørn i Ringparken skulle fældes?
Disse træer var - så vidt jeg ved - en gave fra Roskilde Boligselskab.
Formentlig i forbindelse med Ringparkens 50-årsjubilæum.

S. Faxe, Ringparken har optaget disse videoklip:

fredag den 26. oktober 2012

Om beboerdemokrati


Om beboerdemokrati
Af Harry Blunck, 26. oktober 2012

Reglerne for alment beboerdemokrati er opregnet, kort men fyndigt i linket:
Danmarks Almene boliger om beboerdemokrati

»Beboerdemokratiet er fundamentet i det almene boligbyggeri i Danmark. Det er en styreform, hvor  beboerne kan få afgørende indflydelse. Det gælder alle forhold vedrørende boligorganisationen og de enkelte afdelinger.«

Der kan man finde meget godt, og det er "grundlæggende" sådan at skal der laves noget i en afdeling så kommer initiativet via "årsmøde/afdelingsbestyrelse" i den enkelte afdeling.

Det fremgår også af den håndbog jeg har refereret til ganske ofte:
Håndbog om almene boliger udgivet af KAB.

BOSJ overser fuldstændigt at den enkelte afdeling er en selvstændig afdeling, som så har administrationen lagt over til BOSJ - det skete jo ved at man kuppede Ringparken med løfte om at vi 1 år efter sammenlægningen kunne stemme om vi ville have den nye ordning eller tilbage til den gamle !!!

Det holdt man heller ikke !!! 
Vi fik ingen afstemning, men de "stjal" vores afdelingskontor og lavede det om til servicekontor for Roskilde Syd, men hårdt presset gik de med til at betale en ringe årsleje for det hus Ringparken havde opført for at medarbejdere og vor maskinpark kunne have rigtigt gode forhold!!
Jotak, der er en forklaring på at mange af os er trætte af at BOSJ fik smidt vore servicefolk på porten, eller de gik selv fra BOSJ diktaturet.

BOSJ så naturligvis en økonomisk fordel ved at nedlægge Andelsboligforeningen bygning på Køgevej som servicekontor og så hugge/overtage det nye gode hus som Ringparken lod opføre. Så kunne førstnævnte jo sælges. Jeg græder tørre tårer over at det stadig ikke er solgt, og så det gerne stoppe i halsen på BOSJ ledelsen.

Nok om det - Som Ivan Jensens læserbrev i Roskilde Avis: Big Brother BOSJ overvåger os viser, så er vi ikke alene !!! Såvidt jeg tolker det hele kan man ikke fra BOSJ trække noget ned over hovedet på en afdeling, dertil er afdelingsmødet for stærkt, og man kan efter min opfattelse heller ikke komme rendende med stadige lejeforhøjelser udenom et årsmødes beslutning i den enkelte afdeling.

Det er noget for beboerklagenævnet. Ellers ville årsmødet/budgetmødet jo være staffage!! Og det med at sige at det er kommunen, den holder ikke. Kommunen er tilsynsmyndighed, med opgaven at sikre at tingene ikke forfalder - så kan de iflg. lovgivningen gribe ind, men så skal ministeriet også informeres Jfr. tidligere skrivelser fra Carsten Hansen, minister.

Med venlige hilsener og god læsning
Harry Blunck

Læs også: Bo Jørgensen og BOSJ blæser på beboerdemokratiet

lørdag den 25. august 2012

Et overset problem: Kraftige og asociale huslejestigninger


Et overset problem: Kraftige og asociale huslejestigninger
Af Karsten A. Krabbe 25. august 2012

Nu tales der (med rette) om de problemer, der opstår, når mange tusinder i januar måned 2013 ryger ud af dagpengesystemet. En meget stor andel er ikke engang berettiget til kontanthjælp.

I Roskilde er Roskilde Kommune og Boligselskabet Sjælland ved at gennemtvinge »helhedsplaner« som med stor sandsynlighed kommer til at medføre huslejestigninger på omkring 30%

Boligselskabet Sjælland har helt bevidst undladt at komme med den aldeles centrale oplysning: Hvor meget kommer huslejen til at stige? og andre oplysninger om, hvordan de enkelte lejemål bliver påvirket af helhedsplanen.

Boligselskabet kan beregne, at helhedsplanen for Ringparken i Roskilde vil koste 170 mio. eller mere. - Men man holder den allermest afgørende oplysning hemmelig: Hvad kommer det til at koste for det enkelte lejemål?

Jeg ryger selv ud af dagpengene i januar. Men samtidig har jeg truslen om en huslejestigning på 30% hængende over hovedet.

Huslejestigningen rammer naturligvis også alle andre beboere i Ringparken, f.eks. pensionistægtepar, der netop kan bo i Ringparken, fordi huslejen nu er meget rimelig.

Hvordan skal vi ældre, enlige og ledige beboere kunne blive boende med en huslejestigning, som i høj grad er begrundet med rene prestigebyggerier, som slet ikke kommer beboerne til gode?

Selv om beboersammensætningen i Ringparken hævdes at svare til Roskildes som helhed, har boligselskab OG KOMMUNE med laserpræcision ramt den svageste gruppe af beboere, som de almene boliger faktisk er bygget til!

Alle borgere i Roskilde der rammes af disse påtvungne »helhedsplaner« må henvende sig til Roskilde Kommune, som er ved at tvinge borgerne ud i hjemløshed eller et liv , hvor man sover på sofaer hos venner og bekendte.

tirsdag den 24. juli 2012

Legeplads og parkourbane - Sdr. Ringvej

Legeplads og parkourbane

Ved du ikke, hvad en parkourbane er?
Så er her nogle links om parkour i Roskilde: Google Parkour i Roskilde

Her en video fra Youtube:

Bemærk ligheden med redskaberne på billederne nedenfor!



Er det virkelig det, vi har brug for i Ringparken???

Her er nogle billeder fra Sdr. Ringvej, som er optaget i Juli 2012 af Karsten Krabbe.

Billede 1. Parkourbane

Billede 2. Parkourbane

Billede 3. Parkourbane

Billede 4. Nyt legestativ

Billede 5. Legestativ og parkourbane




onsdag den 23. maj 2012

Konen med kasketterne

Konen med kasketterne
Læserbrev af Karsten A. Krabbe i Roskilde Avis



Det kan godt være, at Roskildes borgmester Joy Mogensen mener, at hun/kommunen er fuldkommen frikendt for alle anklager.


Jeg synes nu, at der sker en mærkelig og helt urimelig sammenblanding af Roskilde Festivallen, Musicon og kommunens interesser.


Musicon er et spændende projekt med mange gode muligheder for kreative aktiviteter. Men Musicon er jo i vid udstrækning blevet synonymt med Roskilde Festivallen.


Det er jo påfaldende, at borgmesteren sidder i skolekredsen for Roskilde Festivalhøjskole og dermed skal tage stilling til hele tre konfliktende 'instanser': Festivallen, Musicon som kommercielt projekt og Roskilde Kommune.


Forstå mig ret: Der er intet i vejen med at sidde i skolekredsen for festivalhøjskolen! Men som borgmester er man da i alle henseender inhabil i forhold til alle beslutninger vedr. Musicon, området omkring Musicon osv.


Netop nu - hvor Roskilde Kommune sammen med Boligselskabet Sjælland er ved at trække en "helhedsplan" ned over Ringparken, som på flere punkter slet ikke er i beboernes interesse!


Denne hule helhedsplan er mest vidtgående mht. Sønder Ringvej-delen af Ringparken:
• Netop Sønder Ringvej skal forsynes med ekstra etager.
• På toppen skal der bygges "penthouse"-lejligheder, som ingen af de nuværende beboere vil have råd til at bo i.
 - Er det de toplønnede ansatte fra Roskilde Festivallen og Musicons aktører, der skal bo i disse lejligheder?
• Ældreboliger og handicapboliger med elevatorer skal der opføres på Sønder Ringvej.
 - Det rimer jo dårligt med, at kommunen vil sælge et plejehjem i centrum og bygger et kæmpestort plejecenter i Trekroner.
• Solfangere på tagene og regnvandsbeholdere. - I hvis interesse er det? Roskilde Forsyning (= SEAS/NVE) er jo allerede partner i forbindelse med skaterparken. Skal dette "samarbejde" udstrækkes til Ringparken?
• Og så er der den mærkelige vej/sti/lyskryds, som angiveligt vil betyde, at garagerne ved Beboerhuset på Sdr. Ringvej skal eksproprieres.
 - Det besynderlige er, at vi beboere ikke kan få at vide, hvad der er i gang med hensyn til stien! Der opsættes nye smarte lygtepæle. Og de skal alle sammen stå på samme side og i forlængelse med de der allerede er opsat langs Rabalderstræde!
 - Det lugter da langt væk af en forlængelse af Eriksvej, så den støder ud i Rabalderstræde. Ingen tror vel for alvor, at kommunen vil ekspropriere garagerne pga. af en cykel/gangsti?


Store dele de elementer som helhedsplanen indeholder kan - efter min bedste overbevisning - KUN forstås, når man kigger fra Musicon og med Roskilde Festivallens øjne.


Hvorfor skal en bebyggelse med under 600 lejemål og med en stor andel af ældre og mindrebemidlede beboere tvinges ind i Musicon-spillet?


Der sker så mange besynderlige ting:
 1. Ringparkens beboere tilbydes haver på Musicon.
Hvorfor? Der er jo rigeligt med plads på Ringparkens område, hvis det skulle være.
 2. Afdelingsbestyrelsen for Ringparken meddeler i et opslag, at der skal opføres multiboldbaner 'nord for Eriksvej' (hvordan det så end skal forstås).


Forholder det sig sådan, at Ringparken vipti-vupti pludselig skal være en integreret del af Musicon, og man "bare" har »glemt« at fortælle os beboere det?


Projekterne omkring Den dynamiske Bymidte og Musicon kan vel ikke bare sammenblandes, fordi det er i kommunens, Musicons og festivallens interesse?


Mig bekendt eksisterer der ikke nogen officiel vedtagelse om et Stor-musicon, som starter ved det gamle skoleslagteri og ender et eller andet sted nede ved Køge?


Jeg kan da bestemt godt se, at disse vilde planer kan være udmærkede i det lange løb. Men jeg kan slet ikke forstå, at de samme vilde planer her og nu i løbet af få år vil enten gøre 100 nuværende beboere husvilde eller - når renoveringen bliver gennemtrumfet uden at beboerne er blevet hørt - at huslejerne stiger så voldsomt, at f.eks. de pensionister, der har boet 60 år i Ringparken, sammen med mange andre beboere ikke har råd til at bo i Ringparken.


Kan det passe, at vi beboere bare skal finde os i at blive tvunget væk fra de lejligheder, som vi har forret til og som vi har råd til at bo i, fordi vi tilfældigvis er naboer til Musicon og Roskilde Festivallen?


Se læserbrevet i Roskilde Avis: Konen med kasketterne