torsdag den 16. august 2012

Boligselskabet Sjælland og Beboerdemokratiet der blev væk!


Boligselskabet Sjælland og Beboerdemokratiet der blev væk!
Af Karsten A. Krabbe

I Ringparken i Roskilde har "beboerdemokratiet" udviklet sig som rent Mester Jakel-teater.

På det seneste møde skulle der stemmes om en foreløbig helhedsplan. En plan som Roskilde Kommune har forlangt skulle udarbejdes. På trods af dette enkle faktum, så benægter borgmesteren Joy Mogensen, at kende noget til helhedsplanen, og dette på netop de områder, som er hendes mærkesager. Ikke mindst Roskilde Festivallen og Musicon, som er en slags kærlighedsrede, hvor de to elskende Kommunen og Festivallen giver hinanden gaver.

Et væsentligt element i den foreslåede helhedsplan er: 
1) Ældre- og handicapboliger, som Ringparkens beboere skal betale for, men som KOMMUNEN fuldt og helt disponerer.
 - Der skal bygges ekstra etager, elevatorer for at huse disse boliger, som vi skal betale for, men slet ikke har mulighed for at komme til at bo i!
2) Desuden skal der bygges penthouse-lejligheder øverst oppe. Men til hvem ?? Er det til borgmesteren og kammersjukkerne fra festivallen og Musicon?
 3) De 50 år gamle bygninger skal forhøjes og hvidmales, så de passer med den store grimme sorte klods i 5 etager, som Roskilde Festivallen vil bygge på nabogrunden.
 - Er det ikke et nyt princip, at omgivende huse skal males om og ændres for at tilpasses opkoplingen Musicon (som er Roskilde Festivallens/Kommunens prestigeprojekt!

Det mest bemærkelsesværdige er, at vi beboere IKKE kan få oplyst helt elementære ting, som: Hvad koster de forskellige elementer? Hvordan påvirker det os lejere? Og hvornår og hvordan, skal det realiseres???

En rungende tavshed er svaret på disse berettigede spørgsmål! Når vi endelig får et svar, er det helt uforståeligt, lyder helt usandsynligt eller bare tåbeligt!

På det omtale møde 6. juni i år blev Boligselskabet Sjællands bestyrelsesformand (Jan René Petersen) foreslået af afdelingsbestyrelsen. Referent: Poul Martin Møller som er projektleder for Helhedsplanen.

Og hovedtaler ved seancen? Gæt en gang: Boligselskabet Sjællands direktør Bo Jørgensen.

Det er det jeg vil betegne som 3 gange INHABILITET!

Ikke nok med det. - Der var 2 afstemninger denne aften:
1) Et forslag om at sende den foreløbige helhedsplan til urafstemning blandt alle beboere.
2) Afstemning om den foreløbige helhedsplan.

Der skete noget meget, meget mærkeligt denne aften! Der var en forskel på 30 personer mellem de afstemninger.

Ved 1) forslag om urafstemninger var der hele 35 UGYLDIGE ud af 369???

Ikke nok med det: 14 personer angav, "at de var kommet til at smide alle 5 stemmesedler (samlet som 5 taloner på samme ark) ned i stemmekassen ved første afstemning". Ja, selv personer der havde deltaget i afstemninger ved beboermødet, kunne "pludselig" ikke huske, hvordan man stemmer.

Derefter fik disse personer udleveret NYE stemmesedler. - Det kan man da ikke!!!

Hvis man af en eller anden grund har mistet sin stemmeseddel, så har man IKKE ret til en ny.

I følge vedtægterne kan en en fjerdedel af de fremmødte (25%) kræve urafstemning, hvis huslejen stiger mere end 15%

Dirigenten = Boligselskabets Bestyrelsesformand hævdede, at fordi det ikke var "et tema" på mødet, så kunne vi ikke kræve den ret. Det skulle afgøres ved almindeligt flertal.

Gennem de 14 måneder, hvor vi er blevet bombarderet med skrivelser, hvor vi blev truet med huslejestigninger på 30% - 45% eller 65%, har vi IKKE fået at vide, hvad huslejen rent faktisk måtte forventes at være!

Alle er selvfølgelig klar over, at de eksakte tal ikke kan gives på nuværende tidspunkt.
Men når Boligselskabet har beregnet en omkostning på 170 millioner, så siger det sig selv, at DISSE TAL ER KENDTE!

Men vi beboere må »bare« ikke få dem at vide!

I mine øjne er der tale om pression, når man truer beboerne i Ringparken med huslejestigninger uden at fremlægge ALLE kendte tal frem!

Beboerdemokratiet er jo IKKE-eksisterende, når boligselskabet ikke oplyser alle relevante og nødvendige tal og informationer.

Vi er blevet bombarderet med skrivelser, tegninger mm.

Men altsammen går på disse to enkle melodier: »Solen skinner. Alt er godt. Ingen plads til berettiget kritik.«
»Hvis ikke I stemmer JA, bliver det meget værre!«

Denne fremfærd overfor beboerne er jo aldeles urimelig og udemokratisk.

Roskilde Kommune og Boligselskabet Sjælland (Roskilde Boligselskab) gennemtrumfer en helhedsplan, som de på forhånd har besluttet uden overhovedet at lytte til beboerne.

Som en ekstra lille finesse stod direktør Bo Jørgensen og fremførte "et eksempel" på 800 kr pr kvadratmeter årligt, og det svarer til lige præcis til en huslejestigning på 30% minus et mulehår..

Så vi beboere i Ringparken kan forvente en huslejestigning på 30%! Og ovenikøbet skulle betale for udbygninger, som ingen beboere har nogen interesse i eller overhovedet får glæde af!

Altså det skræmmebillede, som beboerne ellers bliver truet med, hvis de stemmer nej er det mest sandsynlige!

Alt i alt en meget usympatisk - uværdig og helt igennem usympatisk opførsel fra Boligselskabet Sjællands side!

2 kommentarer:

  1. Når nu Kredit lån er så billige - kunne den enkelte afd jo købe afdelingen - og vi kunne blive fri for tyraniet- ville være nemt og enkelt - den enkelte afdeling tog selv ansvar for deres bolig. De er jo van til at kunne gøre hvad der passer dem igennem mange år- så det kan man vel ikke bebrejde dem- det er også lejernes ansvar

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror ikke det er muligt, når man først er medlem af et boligselskab. Desværre.
      - Boligselskabet Sjælland er ikke ligefrem noget, der er værd at samle på!

      Slet