tirsdag den 9. september 2014

Politiken Debat: Skyskraberhøje huslejer er en hån mod de studerende

Skyskraberhøje huslejer er en hån mod de studerende

Kære Frank Jensen - få nu inviteret spidserne fra Christiansborg ud til Nordhavn og andre steder i København.
Sådan begynder et debatindlæg af Simon Humberto Krog, formand for DSU København i Politiken.

Citat:
Frank Jensen har tidligere udtalt, at de skal ordne en del af den massive mangel på studieboliger, som er i København Men når et værelse her, på cirka 38 m2, har en husleje på 5.000-6.000 kr. om måneden, så får vi det altså ikke ordnet, Frank!

Frank Jensen har tidligere udtalt, at de skal ordne en del af den massive mangel på studieboliger, som er i København Men når et værelse her, på cirka 38 m2, har en husleje på 5.000-6.000 kr. om måneden, så får vi det altså ikke ordnet, Frank!
Simon Humberto Krog

Det er en hån mod de studerende at kalde boliger med så skyskraberhøje huslejer for studieboliger. Med en SU på 5.500 kr. om måneden kan det jo ikke hænge sammen. (Citat slut)


Kommentar af Karsten Krabbe:

Det store problem er, at »man« (Læs: grådige boligselskaber og kommuner) med støtte fra Landsbyggefonden fx NEDLÆGGER de små billige lejligheder, som der netop nu er en helt ekstrem mangel på!

»Man« vil lave dem om til "familieboliger" til de ikke-eksisterende familier! Og i øvrigt bliver lejlighederne så dyre, at almindelige mennesker ikke har råd til at bo der!

Tendensen er jo helt klar: "Ud med fattigrøvene" såsom enlige, ledige og pensionister. Selv om disse har boet i deres lejligheder i årevis og betalt til de boligselskaber og til LANDSBYGGEFONDEN, som svigter dem på det skammeligste!

Ingen har vist noget mod, at man isolerer lejlighederne og andre reelle forbedringer. Men meget af disse såkaldte forbedringer er det rene pjat, fx at gøre altaner bredere, pyntealtaner, ompudsning med andre farver osv. osv.

Det er jo slet ikke et behov, der er, når man fx bygger penthouse-lejligheder ovenpå 50 år gamle bygninger, som ikke en eneste af beboerne nogensinde får råd til at bo i!

De skyskraberhøje huslejer er en hån mod alle beboere i de almene boliger, som ikke har råd til de dyre lejligheder!

Læs artiklen på Politiken.dk:
Skyskraberhøje huslejer er en hån mod de studerende

onsdag den 3. september 2014

Kalender for Ringparkens Beboerhus

Ringparkens Beboerhus
Indsat 3. september 2014

Nu kan du se, hvornår beboerhuset er udlejet eller er ledigt.
...
...
Ringparkens Beboerhus (til højre)
Foto: K.A. Krabbe

Mere info om Ringparkens Beboerhus:
Oplysninger om Ringparkens Beboerhus

PS. Informationerne skal muligvis opdateres efter at beboerhuset er blevet renoveret (august 2014)

tirsdag den 19. august 2014

Forældre bytter børn i jagten på bolig


PRESSEMEDDELELSE Findroommate 19-08-14 

Forældre bytter børn i jagten på bolig


Det velkendte forældrekøb har fået en konkurrent, som er både gratis og givtig 
for alle parter

Det kan være lige så svært, ja endda sværere, at finde en bolig end at blive optaget på drømmestudiet. Tusindvis af unge gør erfaringen hvert år, og det sætter deres forældre i aktion. Hos findroommate.dk oplever man et stigende antal forældre, som vælger at bytte børn. Huser du vores Peter i København, giver vi til gengæld tag over hovedet til jeres Sofie i Aarhus.

Vi så det så småt allerede sidste år, men i år er tendensen stærkt stigende, siger indehaver af findroommate.dk Kristian Matthes.

Det gælder både på hjemmesiden og i særdeleshed på findroommates facebookprofil, hvor annoncerne i stigende grad oprettes af forældre. Kristian Matthes tager udviklingen som et positivt udtryk for forældrenes engagement i børnenes boligjagt og som et oplagt alternativ til et såkaldt forældrekøb.

Det er ikke alle forældre, som har råd til eller mod på at købe en ejerbolig og leje den ud til deres børn. At bytte børn er gratis og givtigt for alle parter.

Det siger næsten sig selv, at efterspørgslen er størst i byer med mange studiepladser, og det er således nemmere at finde nogle at bytte barn med, såfremt man selv bor i Købehavn, Aarhus, Odense eller Aalborg.

80 procent af annoncerne på vores hjemmeside og facebookprofil relaterer til de fire største danske byer, vurderer Kristian Matthes.

Han lancerede findroommate.dk i 2009, da han selv stod og manglede tag over hovedet og fandt boligmarkedet aldeles uoverskueligt. Det må kunne gøres nemmere, lød ambitionen, og i løbet af det seneste er det lykkedes findroommate.dk at fordoble antallet af boligsøgende og udlejere på sitet. Den stigende lad os bytte børn – tendens har fået Kristian Matthes til at gå i tænkeboks, og han overvejer nu, om han skal udbygge hjemmesiden med et egentligt forældremodul.

Pressemeddelelse fra:
Findroommate.dk ApS
Brovej 20A
8800 Viborg
http://www.findroommate.dk

Denne information blev leveret af MyPressWire ApS www.mypresswire.com/dk

Læs pressemeddelelsen online her: http://www.mypresswire.com/dk/pressroom/22493/pressrelease/87628

onsdag den 30. juli 2014

Pas på falske boligannoncer!

Pas på falske boligannoncer!
En billig bolig på 90 kvm tæt på Rådhuspladsen, hvem ville ikke falde for den?

Udenlandske kriminelle narrer penge fra intetanende boligsøgende med en variant af de kendte 'Nigeria-breve'.

Når mange tusinde danske unge får besked om, hvilken uddannelse de er optaget på, lyder startskuddet til årets største jagt efter lejeboliger.

Dermed risikerer tusinder unge og deres forældre at blive udsat for de udenlandske IT-kriminelle, der forsøger at fuppe depositummet ud af danske boligsøgende.

Boligdeal.dk, som er en af Danmarks største portaler for lejeboliger, lancerer nu hjemmesiden Snydboligsnyderne.dk som fortæller detaljeret om, hvordan man undgår at blive fuppet.

Sådan foregår det
På de danske boligportaler oprettes meget attraktive boliger på en god adresse: Man lokker med en meget lav husleje, et lille depositum for boligen og med mange kvadratmeter

- De kriminelle tager ofte beskrivelsen og billederne fra en bolig der tidligere har været til salg. Det gør boligannoncen meget troværdig.

Hvis man henvender sig får man en lang mail på engelsk, som forklarer, at man ikke kan komme til at se boligen, fordi ejeren er i udlandet. Men man kan få boligen, hvis man indbetaler et beløb til en udenlandsk bank.

Hvis du er boligsøgende, så anbefales det at læse artiklen nedenfor:
Pas på falske netannoncer: Sådan snyder udenlandske fupmagere boligsøgende

torsdag den 24. juli 2014

Hvorfor opfører København nybyggerier med huslejer, der er tårnhøje og fjendske over for studerende?

Boligmarkedet i København gør mig rasende, skriver HF studerende Johanne Jensen i et debatindlæg i Politiken.
Hun stiller derfor spørgsmålet:
Hvorfor opfører Københavns Kommune nybyggerier med huslejer, der er så tårnhøje og fjendske over for studerende?

Joanna Jensen har flyttet sit studie og opsagt lejemålet i Aalborg. Rygterne om det hektiske boligmarked i København skulle vise imidlertid sig at være meget værre end forudsagt!

»Min indre nordjyde er for alvor blevet pisset af, og jeg er mildest talt rasende.«

Flytningen fra en kommune, der hjælper sine unge med "tag over hovedet"-garanti og bygger mange ungdomsboliger, gør hende både dybt forarget og frustrereret over, hvordan Københavns Kommune behandler tilflyttere og indbyggere. Selv om der er boligmangel i byen, så forstår hun ikke,  at nybyggeriet er så håbløst og totalt uden omtanke.

Johanne Jensen give et par eksempler på, hvad hun mødte på sin vej i boligjagten:

En 2-værelses ungdomsbolig til studerende på 66 kvm koster 10.400 kr. i ren husleje.

I en del nybyggerier, særlig i Sydhavnen og Nordvest ligger huslejen på en af de mange typisk 3-værelses lejligheder på 10.500-14.500 kr. + a/c på ca. 1.200 kr.

En sådan lejlighed kunne i teorien deles mellem 3 veninder, hvis man har denne mulighed.

Men så skal lejligheden være indrettet, så der kan bo tre sammen. Det er imidlertid her problemet opstår: En håbløs indretning  gør, at den på ingen måde egner sig til denne form for beboelse. Køkkenet er kombineret med stuen, og så der reelt kun er to aflukkede værelser. Hvis lejligheden skal deles, kan den kun deles mellem 2 - ikke mellem 3.

Foruden disse eksempler kommer der muligheden for at leje sig ind på et værelse. For et sådant ligger huslejen på ca. 4.000-5.000 kr. Man kan være heldig (eller uheldig) at finde noget uden for dette spænd.

Til gengæld har Københavns Kommune jo en finger med i spillet, når det gælder nybyggeriet! Af disse eksempler kan vi hurtigt konstatere, at ungdomsboligen er den billigste løsning.

Med lidt hurtig hovedregning kan Johanne Jensen forvente, at nybyggeriet vil koste hende – hvis hun deler med en veninde – minimum 5.600 kr. per måned. Det vil sige, at huslejen overstiger hendes SU, og dermed er hun nødsaget til delvis at forgælde mig i SU-lån og delvis arbejde ved siden af studiet blot for at kunne leve.

Med denne smøre vil jeg bare gerne have lov at stille et ganske simpelt spørgsmål: Hvad er begrundelsen for, at man i en uddannelsesby som København (oven i købet med boligmangel) laver så mange nybyggerier med huslejer, der er så tårnhøje og så fjendske over for de studerende?

Læs hele Jonna Jensens debatindlæg i Politiken.
Politiken.dk - Boligmarkedet i København gør mig rasende

torsdag den 3. juli 2014

Referat af ekstraordinært møde 10. juni 2014

Nogle personlige betragtninger i anledning af det ekstraordinære møde vedr. renovering af Ringparkens Beboerhus
Alt det, som ikke står i referatet!
af Karsten A. Krabbe.

Foto: K.A. Krabbe
Jeg kan slet ikke forstå, at man overhovedet kan vedtage noget som helst på et ekstraordinært møde som dette!

Det burde være vedtaget på budgetmødet i september!

Og hvordan kan man tage noget fra et langtidsbudget, når der budgettet for 2015 slet ikke er godkendt?

At kalde det for en "renovering" er noget af en tilsnigelse! Det eneste der skulle renoveres var kloaken til kr. 300.000. Resten var reelt forbedringer og nye ting, såsom højbede bag beboerhuset. Rampe. Grillplads og legeplads!

HVORFOR skal der nu være en BAR i beboerhuset? Det store problem er i mine øjne, at beboerhuset er for lille til at der undertiden er omkring 300 beboere til stede!


Hvem skal bruge denne bar? Og kræver det ikke en spiritus-bevilling?

Det er særdeles utilfredsstillende, at vi beboere IKKE fik de tilhørende bilag SAMMEN med indkaldelsen til mødet!


Det er heller ikke rimeligt, at man skal hente materialerne på Områdekontoret 4 dage før mødet! Kontoret har åbent i et meget kort antal timer, og hvis man har et arbejde at passe, kan man så heller hente materialet!

Jeg synes også det er direkte urimeligt, at man opfordrer beboerne til at hente materialet på bosj.dk! Folk. som slet ikke har mulighed for eller er vant til at gå på nettet, kan ikke forventes selv at kunne finde det relevante materiale. På trods af at jeg selv har arbejdet med Internet og IT i adskillige år, så lykkedes det mig ikke at finde materialet!


Det kan heller ikke være rigtigt, at vi skal sige ja eller nej til en samlet pakke, som vi slet ikke har haft indflydelse på!

Og så er det med mødedisciplinen! Det kan ikke være rigtigt, at den samme kvinde på flere møder tillader sig "bare" at afbryde den person der har ordet.

Jeg synes, at i fremtiden skal man simpelthen have karantæne fra at deltage i mødet, hvis man afbryder!
Hvordan kan man sidde i Repræsentantskabet for BOSJ eller være inviteret som gæst fra boligselskabet og så sidde og afbryde den person, der har ordet.

Og à propos dirigenten: Jeg ved ikke, hvorfor Svend Erik afbrød og satte sig tavs hen på en stol under resten af mødet.

Der var i høj grad brug for en dirigent til dette møde.


Skannet billede af det omdelte referat

søndag den 1. juni 2014

Genovervej Ringparkens helhedsplan

Genovervej Ringparkens helhedsplan

Læserbrev i Roskilde Avis af Kim Rasmussen

Kim Rasmussen tager udgang i en artikel i Roskilde Boligavis, hvor Bent Jørgensen (V) udtrykker sin bekymring med denne udtalelse:
”Vi kan ikke bare modernisere løs, for alle har ikke råd til at flytte ind i større og dyrere lejligheder”.

Som beboer i Ringparken kan jeg yderlig tilføje at os der i forvejen bor her, naturligvis forsat skal have råd til at blive boende, skriver Kim Rasmussen. 

Og han tilføjer:
Tilskuddet der pt. var opnået, var meget lille set i forhold til den kæmpe udgift der skulle til for at betale for denne sammenlægning.
Økonomien hænger ganske enkelt ikke sammen. Skulle jeg stemme her og nu, om hvorvidt vi skulle have en sammenlægning af lejligheder – ja så ville jeg stemme imod.

Det er ikke rimeligt at der spilles fandango med beboernes privatøkonomi blot for at tækkes nogles ønske om en sammenlægning af lejligheder.

Der skal en væsentlig økonomisk indsprøjtning til i form af kapitaltilførsel udover billige lån for at jeg ville stemme for eksempelvis lejlighedssammenlægningerne som de er blevet præsenteret i Ringparken.
Da vi, i sin tid stemte om helhedsplanen, så blev der stemt om en helhedsplan der var blevet præsenteret som en pakkeløsning.
Der blev derfor aldrig stemt om hver enkelt forslag der lå i helhedsplanen først.
Der burde have været stemt om hvert forslag i helhedsplanen inden at man have lagt dem sammen til den endelige helhedsplan.
Som en konsekvens af dette, vedtog Ringparkens beboere i 2013 at forslagspunkterne i helhedsplanen skulle behandles hvert for sig – også på det økonomiske plan.
Som det er i dag, er der ikke en kæft herude i Ringparken som har nogen som helst ide om hvorvidt der reelt er et flertal for, igen eksempelvis sammenlægninger, af lejligheder eller for den sags skyld, nogle af de andre forslag.
Samtidig har grundlaget for afstemningsresultatet ændret sig betydeligt.

Læs hele læserbrevet i Roskilde Avis:
Roskilde Avis: Genovervej Ringparkens helhedsplan

Link til: Sidste nyt: Ringparken skal renoveres for 380 mio