torsdag den 3. juli 2014

Referat af ekstraordinært møde 10. juni 2014

Nogle personlige betragtninger i anledning af det ekstraordinære møde vedr. renovering af Ringparkens Beboerhus
Alt det, som ikke står i referatet!
af Karsten A. Krabbe.

Foto: K.A. Krabbe
Jeg kan slet ikke forstå, at man overhovedet kan vedtage noget som helst på et ekstraordinært møde som dette!

Det burde være vedtaget på budgetmødet i september!

Og hvordan kan man tage noget fra et langtidsbudget, når der budgettet for 2015 slet ikke er godkendt?

At kalde det for en "renovering" er noget af en tilsnigelse! Det eneste der skulle renoveres var kloaken til kr. 300.000. Resten var reelt forbedringer og nye ting, såsom højbede bag beboerhuset. Rampe. Grillplads og legeplads!

HVORFOR skal der nu være en BAR i beboerhuset? Det store problem er i mine øjne, at beboerhuset er for lille til at der undertiden er omkring 300 beboere til stede!


Hvem skal bruge denne bar? Og kræver det ikke en spiritus-bevilling?

Det er særdeles utilfredsstillende, at vi beboere IKKE fik de tilhørende bilag SAMMEN med indkaldelsen til mødet!


Det er heller ikke rimeligt, at man skal hente materialerne på Områdekontoret 4 dage før mødet! Kontoret har åbent i et meget kort antal timer, og hvis man har et arbejde at passe, kan man så heller hente materialet!

Jeg synes også det er direkte urimeligt, at man opfordrer beboerne til at hente materialet på bosj.dk! Folk. som slet ikke har mulighed for eller er vant til at gå på nettet, kan ikke forventes selv at kunne finde det relevante materiale. På trods af at jeg selv har arbejdet med Internet og IT i adskillige år, så lykkedes det mig ikke at finde materialet!


Det kan heller ikke være rigtigt, at vi skal sige ja eller nej til en samlet pakke, som vi slet ikke har haft indflydelse på!

Og så er det med mødedisciplinen! Det kan ikke være rigtigt, at den samme kvinde på flere møder tillader sig "bare" at afbryde den person der har ordet.

Jeg synes, at i fremtiden skal man simpelthen have karantæne fra at deltage i mødet, hvis man afbryder!
Hvordan kan man sidde i Repræsentantskabet for BOSJ eller være inviteret som gæst fra boligselskabet og så sidde og afbryde den person, der har ordet.

Og à propos dirigenten: Jeg ved ikke, hvorfor Svend Erik afbrød og satte sig tavs hen på en stol under resten af mødet.

Der var i høj grad brug for en dirigent til dette møde.


Skannet billede af det omdelte referat

Ingen kommentarer:

Send en kommentar