søndag den 24. februar 2019

Vejkrydset Søndre Ringvej og Køgevej i Roskilde

Vejkrydset Køgegevej og Søndre Ringvej i Roskilde

Oversigt over forholdene i det østlige kryds mellem Søndre Ringvej og Køgevej i Roskilde.

Opslag 24. februar 2019
Alle trafikanter der færdes i dette kryds ved, at der hersker helt umulige forhold! Det rammer både store og små trafikanter!
  • Børn, unge og ældre! Moderen der kommer med sit barn på cyklen eller ved hånden, som skal til en af børneinstitutionerne i Ringparken Nord er nødt til at krydse 5 vejbaner over Søndre Ringvej.
  • Skolebørn på vej i skole.
  • Bilister som skal til og fra Ringparken "Nord" eller Søndre Ringvej-afdelingen (Ringvejen "Syd") er henvist til at krydse den livsfarlige Søndre Ringvej!
  • Både boligselskabet, som desværre er sat til at administrere Ringparken og Roskilde Kommune er ansvarlige for disse horrible forhold! Nu har de i fællesskab arrangeret det sådan, at man stjæler 50 parkeringspladser fra Ringparken Nord, og kræver, at beboerne og deres gæster skal parkere på en af Søndre Ringvej-afdelingens 5 parkeringspladser.
Og hvorfor gør man det?? Det er fordi loven kræver, der skal være 1½ parkeringsplads til de 120 boliger, som skal bygges på hjørnet af Søndre Ringvej og Køgevej!
Læs om byggeplanerne på hjørnet af Søndre Ringvej og Køgevej Roskilde Avis: 120 nye boliger på Køgevej
SAMTIDIG MED, at Ringparkens beboere fik en højere husleje og fik anlagt 25 parkeringspladser ved ejendomskontoret, så sælger dette suspekte boligselskab ejendomskontor (betalt af Ringparkens beboere i 2001) og parkeringspladser til sig selv‼
HVORFOR skal der i det hele taget bygges i SEKS etager? Det vil jo fuldkommen ændre dette område, som indtil nu har været i 2 etager!

fredag den 22. februar 2019

Miljøgården på Søndre Ringvej - Sikke et hyklerisk boligselskab!! Opslag 22. februar 2019

Miljøgården på Søndre Ringvej - Sikke et hyklerisk boligselskab!!

Opslag 22. februar 2019
I Boligselskabet Sjællands Strategi 2020 kan man læse følgende:
Boligselskabet Sjælland vil være det bedste boligselskab i landet
Det betyder at vi skal være:
- Et boligselskab der sikrer trivsel og DE BEDST TÆNKELIGE RAMMER for beboerne
- Vi har ansvar for rigtig mange boliger, DER SKAL VÆRE ATTRAKTIVE BÅDE FOR DE NUVÆRENDE BEBOERE og deres efterkommere ????

Vi beboere i Ringparken Nord er da blevet STRAFFET:

1. Ejendomskontoret flyttet til Københavnsvej
2. 50 parkeringspladser "stjålet" fra os
3. Miljøgården flyttet!!

Link til BOSJ Strategi 2020:

tirsdag den 19. februar 2019

Collage: De sidste rester af Roskilde Ring 19. februar 2019

De sidste rester af Roskilde Ring.

Collage af billeder fra 19. december 2015 (for 4 år siden).Eftersom der er bygget i dette område, må det formodes at indhegningen er forsvundet.. 

- Collagen må frit deles..



mandag den 11. februar 2019

Stibro over Holbækmotorvejen fra Musicon til Dyrskuepladsen godkendt | Opslag 11. februar 2019

Roskilde Kommune - Referat fra Plan- og teknikudvalgets møde 7. februar 2019 (Uddrag vedr. punkt 21)

Plan- og tekniksudvalget har på sit møde godkendt, at der afsættes 40 millioner kroner til at bygge en stibro over Holbækmotorvejen fra Rabalderstræde på Musicon til Milen og Dyrskuepladsen.

Stibroen over Holbækmotorvejen skal binde Roskilde Sydby og Musicon bedre sammen med Milen og dyreskuepladsen. For at sikre en spændende udformning af stibroen skal der afholdes en konkurrence om udformningen.




lørdag den 26. januar 2019

Roskilde Avis - 120 nye boliger på Køgevej | Artikel 26. august 2018

Roskilde Avis Paperboy

Artikel 26. august 2018

120 boliger og flere nye butikker kommer til at ligge på hjørnet af Søndre Ringvej og Køgevej tæt på Ringparken i 2021, hvis det går efter planen.

Byggeriet skal indeholde almene - og ejer- eller lejeboliger, forretninger og daginstitution.

Bebyggelsen bliver på tre til seks etager, med tre til fire etager i retning mod Ringparken og seks etager mod krydset Søndre Ringvej og Køgevej.

Den nordlige del af grunden bliver udlagt til institution, da den selvejende institution Kastanjen og den kommunale Spirrevippen allerede ligger på grunden i dag.

Parkeringen skal delvist foregår under jorden for at sikre, at der er plads nok.

I følge projektmaterialet er der sat 3.500 kvadratmeter af til daginstitutionen, der kommer til at ligge ved siden af rådhuset.

Mod syd bliver der bygget 13.150 kvadratmeter, som kommer til at rumme de 120 boliger.

700 kvadratmeter skal bruges til forretninger, mens Fakta kommer til at ligge i op til 1.200 kvadratmeter store lokaler med penthouselejligheder på taget.









onsdag den 19. december 2018

Læserbrev i Roskilde Avis 19. december 2018


Skandaløst og livsfarligt!
Vi der bor i Ringparken i Roskilde har gennem flere år fået at vide, at man vil sælge "Fakta-grunden". Men boligselskabet sælger så et næsten dobbelt så stort område TIL SIG SELV og et fynsk bygge selskab!

Kan man det? Man siger man vil sælge Fakta-grunden og tilhørende børneinstitutioner.
Men man sælger det ejendomskontor og de parkeringspladser, som beboerne i Ringparken selv har betalt for 

Til gengæld skal vi der bor i de røde og gule blokke på hjørnet af to af Roskildes mest trafikerede veje: Køgevej og Søndre Ringvej tvinges til at parkere på p-pladser på Sdr. Ringvej-afdelingen.

Det vil sige, at vi beboere og vores gæster skal tvinges til at krydse Sdr. Ringvej!
Søndre Ringvej er jo ikke bare en almindelig vej, men en meget kraftigt trafikeret vej - ikke blot i myldretiderne morgen og aften, men også, hvis der sker noget på Holbæk-motorvejen.

Boligselskabet har jo slet ingen respekt for os beboere!!
Man lyver og fordrejer - ovenikøbet sammen med Roskilde Kommune!
Der skal være 1½ p-plads, når man bygger nye 110 nye lejligheder.

Men ikke når det er et gammelt byggeri. Så FIFLER man da bare! Til skade for os beboere!

Det er da en svinestreg over for os beboere!

Og så er der det rent praktiske: Børn og unge, gamle dårligt gående som jeg selv kan ikke engang nå over fodgængerfeltet ved Fakta!
Jeg er bekendt med, at der skal være en høring om lokalplanen. Men Roskilde Kommune og landets dårligste boligselskab lytter jo slet til os beboere og vores mening!
Tværtimod bliver vi forfulgt, hvis vi har en mening!

Karsten Alleshauge Krabbe,
Ringparken 18 st tv, 4000 Roskilde

Roskilde Avis 19. december 2018


tirsdag den 13. november 2018

Fire år siden Café Smil åbnede i Ringparkens Beboerhus 14. november 2014

Ringparken for 4 år siden - 14. november 2014 Café Smil åbnede

Ny ældrecafe åbnede med et kæmpe smil


SN.dk / Roskilde - 14. november 2014
Af Lars Kimer

Bordene er dækket med hvid dug. Glassene er pudset. I indgangen bliver der givet hånd og sagt pænt goddag. Ud fra køkkenet kommer der en dejlig duft af mad, og derude vimser Hans Christian Eisen rundt og gør det sidste klar til den store premiere på Café Smil.

Menuen denne torsdag står på svensk farsbrød, ovnbagte grøntsager, sovs, en salatbar og frugt til dessert.

Al maden er lavet af råvarer, som ellers skulle have været smidt ud. Det er råvarer, som grossisterne ikke har kunnet sælge til detailbutikkerne.
- Det er typisk på grund af for kort holdbarhedsdato, men det er også, når producenten får fyldt kødboller i melbolleposerne, eller når russerne ikke vil have vores feta, og det er for dyrt for Arla at pakke det om, forklarer Ejner Jensen, formand for Frivilligcenter Roskilde, som er en af de deltagende organisationer til DAGBLADET Roskilde.
Der er 27 gæster i cafeen denne torsdag, et godt tal at starte ud på.

- Det er dejligt at få åbnet. Vi har været lang tid undervejs. Vi vil gerne op på 50-60 gæster hver torsdag, men vi kan faktisk være 100 i Ringparkens Beboerhus, siger Ejner Jensen.
Det koster 35 kroner at spise med. De bliver betalt ved ankomst, og Café Smil har åbent igen næste torsdag klokken 12 i beboerhuset.
Café Smil er et samarbejde mellem Ældre Sagen, Ældre Hjælper Ældre, Frivilligcenter Roskilde, Roskilde Ældre Motion, det boligsociale team i Boligselskabet Sjælland, Fødevarebanken og afdelingsbestyrelsen i Ringparken.
Link:
https://sn.dk/Roskilde/Ny-aeldrecafe-aabnede-med-et-kaempe-smil/artikel/448836