søndag den 21. april 2013

»Reform vil sætte kontanthjælpsmodtagere på gaden«, mener LLO

»Reform vil sætte kontanthjælpsmodtagere på gaden«, mener LLO

Ledige boliger til 3.000 kroner findes ikke i større byer, vurderer  Lejernes Landsorganisation.

»Langt de fleste kontanthjælpsmodtagere, og det gælder uanset, om de bor i den almene eller private boligsektor, bor i en lejlighed, der koster mere end 3000 kroner om måneden«, siger cheføkonom i Lejernes LO, Jesper Larsen.

Situationen i Ringparken i Roskilde
Kommentarer af Karsten A. Krabbe

I Roskilde har vi det særlige problem, at Roskilde Kommune, Boligselskabet Sjælland og Landsbyggefonden er ved skrue huslejepriserne kraftigt i vejret!

Det gælder bl.a. Ringparken i Roskilde.

Man bruger alle de flotte ord som »fremtidssikring« og »der efterspørges større  lejligheder«

Under dække af såkaldte "helhedsplaner" er man ved at fordrive de nuværende beboere - først og fremmest de beboere, som er enlige, ældre og på overførselsindkomst. Kort sagt: De svageste lejere!

Med udsigt til huslejestigninger på 30% eller mere kan disse beboere slet ikke betale huslejen. Og de kan heller ikke finde lejligheder i et rimeligt prisniveau i Roskilde og omegn.

Ovenikøbet er flere elementer i disse helhedsplaner rene prestigeprojekter, som slet ikke kommer lejerne til gode, fx nye farver på facaderne for at passe bedre til kommende byggeri på nabogrunden. Desuden skal der opsættes pyntealtaner mm.

Som om dette ikke er nok, så skal der opføres penthouselejligheder, samt ældre- og handicapboliger til omkr. 20 mio, som KOMMUNEN skal råde over!

På den anden side påstår den omtalte boligmafia, at lejligheder på 42 og 47 kvm. er for SMÅ og skal sammenlægges. Med denne begrundelse skal 100 »små« 2V lejligheder ud af 600 lejemål sammenlægges.

Hvordan skal en person på kontanthjælp, dagpenge eller folkepension kunne betale for de renoverede lejligheder, der dels er blevet 30-40 % dyrere at bo i og dels har den dobbelte størrelse?

Ud med fattigrøvene og ind med dem, som slet ikke har noget med bebyggelsen at gøre!

Det er virkelig grotesk, at Roskilde Kommune kan gå ind for dette tyveri ved højlys dag! De trofaste lejere som har boet i lejlighederne bliver fordrevet fra deres lejligheder på den ene måde eller den anden.

Endnu en gang viser Roskilde sig som en rigtig skod-kommune: asocial og diskriminerende over for sine ældre og svage borgere..

Læs hele artiklen: 
Lejernes LO: Reform vil sætte kontanthjælpsmodtagere på gaden
Politiken.dk - 19. april 2013


mandag den 15. april 2013

Årets skodkommune: Roskilde Kommune!


Årets skodkommune: Roskilde Kommune!
Af Karsten A. Krabbe. April 2013.

»Det kommer ikke an på størrelsen«, siger man.
Og alligevel..

Hvordan kan nogen ved deres fulde fem påstå, at 2V lejligheder på 42 og 47 kvm er for små??

Men det gør Roskilde Kommune og Boligselskabet Sjælland!

I en svær tid, hvor flere og flere har svært ved overhovedet at finde en bolig. Eller bliver sat ud af deres lejligheder, fordi de ikke kan betale huslejen, så skal beboerne i Ringparken og andre steder tvinges til at stemme for en »helhedsplan« som ensidigt rammer de svageste beboere i bebyggelserne.
Os, der er enlige - os der har boet i lejlighederne i adskillige år og trofast betalt vores husleje skal nu deporteres!

 • Hvor mange beboere kan leve med en huslejestigning på højst sandsynligt 30 - 40%?

Og hvad skal en enlig som jeg med en lejlighed på 90 kvm? Eller 60 kvm for den sags skyld??

Få hundrede fra Ringparken ligger ungdomsboliger som er meget mindre! Og desuden væsentligt dyrere.

Unge og ældre har vel grundlæggende de samme behov til en lejlighed, når de er enlige eller et par?

Jeg synes virkelig det er asocialt og diskriminerende!
Sådan kan man da ikke behandle byens borgere!!

Endnu en gang viser byrådet sig fra den mest asociale og modbydelige side!

Mens man poster million efter million i rene prestigeprojekter, skal borgerne betale priserne for deres luftkasteller!

søndag den 7. april 2013

Lusk i Ringparken

Lusk i Ringparken
Under denne overskrift skriver Susanne Rald i Roskilde Avis.
"Jeg tænker på gad vide, hvad det er Roskilde Kommune og Boligselskabet Sjælland skjuler siden de ikke til en beboer i Roskilde, ikke mig, vil give aktindsigt i, hvad der skal ske i Ringparken/Sønder Ringvej i forbindelse med evt. helhedsplan. 
Landsbyggefonden har iflg. skrivelse fra Bestyrelsen godkendt lån i 2017, men det er Bestyrelsen/BOSJ åbenbart ikke tilfredse med, de vil have fremrykket sagen, men hvorfor???
Der må stikke noget under stolen, håber der er nogen der kan få aktindsigt, hvis ikke os, så måske Ekstra Bladet. "

Læs hele læserbrevet i Roskilde Avis: (Linket nedenfor)
Lusk i Ringparken - læserbrev i Roskilde Avis

En ny form for demokrati???

En ny form for demokrati???
Af Karsten A. Krabbe

Jeg er dybt uenig i denne påstand:
»Et af de bedste og nyeste eksempler på at nytænkning skabes ved at tænke på tværs, er etableringen af den kombinerede skaterbane og regnvandsbassin i Rabalderparken på Musicon.«

Kommentar: Jeg synes det er totalt udemokratisk, at Roskilde Kommune skal forære en livsfarlig skaterbane til »Musicon« for - endnu en gang - at hoppe og springe for landets største drukfest på Dyrskuepladsen!

 •  Det står da ualmindeligt dårligt til med det "musiske" på Musicon. Dette øde område skal jo tydeligvis foræres til RoskildePesten.

Bortset fra Åben Dans og Kunsterne så er der jo ikke noget musisk på Musicon!
Det skulle da lige være den »kreative tænkning« som udstrømmer fra Roskilde Kommune igen og igen!

Den sidste del af Musicon kommer fra UniCON. Skaterbanen er jo reelt et dække over en stærkt forurenet grund.

Hvorfor skal synderen bygge på sin gamle grunde og ovenikøbet belønnes med endnu en af disse fuppriser??

Det er efter min mening det rene galimatias!

»Her har Roskilde Forsyning, en række af kommunens afdelinger og en lang række brugere været sammen om ideudviklingen.«

 • Roskilde Forsyning og SEAS NVE (som ejer el-delen af Roskilde Forsyning skal vel ikke favoriseres på bekostning af borgerne i Roskilde?

Jeg tror vi er mange der godt kan se sammenhængen mellem Roskilde Forsynings gave til Skaterbanen og den heldigvis nu skrinlagte plan om at opsætte solfangere på Sdr. Ringvej (i Ringparken, Roskilde).

Der foregår utroligt mange særdeles mystiske transaktioner i Roskilde.

Hvordan kan en mand som Torben Jørgensen sidde i adskillige forsamlinger med modstridende interesser?

Efter min opfattelse er han inhabil på alle ledder og kanter!

 • Det er stadigvæk en af det offentliges opgaver at holde sin sti ren, og ikke involvere sig i transaktioner, som vil gøre en Mafia-boss grøn af misundelse.

Skal de IKKE-VALGTE sidde gennemtrumfe DERES interesser på bekostning af demokratiet?

søndag den 31. marts 2013

»De billigste lejeboliger er blevet for dyre«

Københavns socialborgmester Mikkel Warming: 

»De billigste lejeboliger er blevet for dyre«

21.08.12

Mikkel Warming ærgrer sig over, at priserne på billigste lejeboliger i Hovedstaden er så høje, som de er.
"Alt imens det bliver sværere og sværere at finde lejebolig i Danmark, er priserne på de såkaldt billige boliger steget så meget, at for eksempel en ung på kontanthjælp ikke længere kan betale husleje", skriver socialborgmester Mikkel Warming, i et debatindlæg i Politiken.

Mikkel Warming beretter: "En ung på kontanthjælp i dag kan højst betale 3.000 kr. i månedlig husleje, men i mange almene boligselskaber koster de billigste nyere lejligheder nu 7.000 kr. om måneden."

Kilde: Politiken. Her efter Boligportal.dk

Læs indlægget på Politiken.dk: Mikkel Warming: De billigste lejeboliger er blevet for dyre

Her må vi beboere i Ringparken erklære os helt enige med Mikkel Warming!

Ikke nok med, at huslejerne stiger med et ukendt beløb, bl.a. til helt urimelige »forbedringer«, som slet ikke er i os beboeres interesse.
Men både Roskilde Kommune og Boligselskabet Sjælland går og lusker med tallene, så vi ikke kan få at vide, hvad deres påståede helhedsplan kommer til at koste!

Efter min opfattelse er det skammeligt og umoralsk, at vi beboere IKKE kan få præcist at vide, hvad helhedsplanen kommer til at koste OS hver især!! IKke nok med det, beboerne er blevet truet med, at hvis de ikke stemte for helhedsplanen, så ville huslejen stige meget mere!

DE kender jo alle tallene, Og DE ved, hvilke lejligheder der skal sammenlægges mm.

tirsdag den 19. februar 2013

Stave kan de ikke i afdelingsbestyrelsen


Stave kan de ikke i afdelingesbestyrelsen - men de er rigtig gode til "skønskrive" tingene
Stave kan de ikke i afdelingsbestyrelsen - og så synes jeg, at bestyrelsens version om aktiviteter i Ringparken er helt forskellig fra det, som AKTIVITETSUDVALGET skriver.
 - Men det svarer jo til det generelle billede: En afdelingsbestyrelse som »skønskriver«, fortier og fordrejer.

Læs dette indlæg fra opslagstavlerne, og døm selv!

CITAT:
Orientering fra Ringparkens afdelingsbestyrelse
Opslag - Januar 2013

Afdelingsbestyrelsen holdt den 8. januar sit først møde i det nye år. Du kan se et beslutningsreferat på www.bosj.dk/01011 under mødereferater-afdelingsbestyrelsen.
Her er en kort orientering om de vigtigste
punkter, der var oppe:

 - en drøftelse af det stadig stigende affaldsmængder, så henlægges rundt om i bebyggelsen. Afdelingsbestyrelsen vil sammen med områdekontoret tage forskellige initiativer, for at mindske mængden af den henkastede affald.

 - der har i 2012 været flere skimmelsvampesager i bebyggelsen. Der er brugt omkring 1 mio. kr. på dem. Afdelingsbesyrelsen vil sammen med områdekontoret gennemføre en bedre information til beboerne om forebyggelse af skimmelsvampe.

Kommende aktiviteter i Ringparken

Der er pt. ikke planlagt aktiviteter. Men beboerne i Ringparken kan selvfølgelig stadig gøre brug af beboercafeen i Æblehaven og dens aktiviteter.

Boligselskaber tager nu initiativ til at indkalde aktivitetsudvalget, der blev valgt på beboermødet i september, så der kan komme gang i aktiviteterne i Ringparken til gavn for beboerne.

Arbejdet med helhedsplanen

Den planlagte avis om helhedsplanen er udskudt til februar, da den afventer forhandlinger mellem boligselskabet og Roskilde Kommune om kommunens medfinansiering af helhedsplanen. Der bliver holdt orienteringsmøde engang i løbet af marts. Mere om dette i avisen.

Har du spørgsmål - så kontakt afdelingsbestyrelsen.

Du er altid velkommen til at kontakte afdelingsbestyrelsen, hvis du har spørgsmål eller forslag til initiativer. Send en mail til formanden Stefan Zola Ahlm på ringparken.roskilde@gmail.com. Eller mød op i bestyrelseslokalet i kælderen under beboerhuset, Sdr. Ringvej 51. Her kan du træffe bestyrelsen den 2. tirsdag i måneden kl. 18.00 - 19.30.
CITAT SLUT

lørdag den 16. februar 2013

Arbejdet med den endelige helhedsplan er i gang


Arbejdet med den endelige helhedsplan er i gang
Af Karsten A. Krabbe. 16 februar 2013.

Nedenstående fremgår af uddelt referat fra Ringparkens Afdelingsbestyrelse (side 2)

Karsten A. Krabbe kommenterer »Nyt fra Ringparkens afdelingsbestyrelse - Januar 2013«

Bemærk: K1, K2 og så videre angiver, at der er kommentarer til denne del af nyhedsbrevet.
 - Kommentarerne er flettet ind i teksten..

6. juni sidste år vedtog beboermødet at sende den foreløbige helhedsplan til Landsbyggefonden (LBJ). K1) BOSJ sendte den ind umiddelbart før sommerferien sammen med beregninger af, hvad de enkelte dele af helhedsplanen vil koste. K2) Der er også søgt om kapitaltilførsel, så den kommende husleje kan holdes kunstig nede på et fornuftigt niveau.

Kommentarer: 
1) "BOSJ sendte den ind umiddelbart før sommerferien sammen med beregninger af, hvad de enkelte dele af helhedsplanen vil koste."
 - Disse helt centrale informationer har BOSJ og Afdelingsbestyrelsen holdt skjult for beboerne!

2) "Der er også søgt om kapitaltilførsel, så den kommende husleje kan holdes kunstig nede på et fornuftigt niveau."
 - BOSJ har søgt om KAPITALTILFØRSEL uden at spørge afdelingsmødet om tilladelse!
 - BOSJ har hele tiden truet med, at hvis ikke beeboerne stemte Ja til den foreløbige helhedsplan, så ville huslejestigningerne være 30% eller mere (Jvnfr. udsendt materiale!)
Vi beboere må således holde BOSJ og Afdelingsbestyrelsen fast på, at huslejen IKKE kan overstige 30%!
--- slut på kommentar 1 og 2 ---

I slutningen af oktober fik BOSJ en foreløbig tilbagemelding. Umiddelbart var den ikke særlig opmuntrende. De vil umiddelbart ikke støtte ret meget i helhedsplanen. LBF mener, at hovedparten i helhedsplanen "kun" er forbedringer, som vi selv skal betale. K3) De vil kun give støtte til sammenlægning af lejligheder og lejligheder for bevægelseshæmmede. Herudover stiller de krav om undersøgelser af altanernes tilstand, for at give støtte til renovering af altanerne. Udbredelsen af skimmelsvamp skal også undersøges, hvis vi skal have støtte til forbedring af indeklimaet. Vi betragter kun LBFs foreløbige svar som et forhandlingsoplæg.

Kommentarer: 
3) "De (Landsbyggefonden)  vil kun give støtte til sammenlægning af lejligheder"
 - Vi er 236 lejemål som ikke har kunnet få svar på, HVILKE lejligheder der skal sammenlægges!
Dette krav må være et helt uomgåeligt krav for enhver beboer i Ringparken: Hvad skal der ske med MIT/VORES lejemål
 - Og HVAD skal vi gøre, som bor i de lejligheder på 42 - 47 kvm som BOSJ påstår er for små!
 - Vi er IKKE interesseret i lejligheder på omkr. 90 kvm!
 - Og vi har IKKE hverken råd til eller behov for sådanne store lejligheder!!
--- slut på kommentar 3 ---

BOSJ har også holdt møde med Byrådet for at drøfte de 8 helhedsplaner, som er i spil i Roskilde. Der har i kommunen været særlig opmærksomhed på nedlæggelse af lejligheder. K4) Her har vi ikke noget problem i Ringparken. Her nedlægges ca. 50 lejligheder. Men K5) til gengæld er der mulighed for at få 20 nye lejligheder på Sdr. Ringvej og K6) 30 lejligheder på Faktagrunden, som der tidligere har været planer om.

Kommentarer:
4) "Her nedlægges ca. 50 lejligheder"
 - Sikke noget sludder, der er 100 lejligheder, der skal sammenlægges! Og dette på trods af, at vi der bor i dem er enlige, mindrebemidlere (pensionister, dagpengemodtagere m.fl.) og i øvrigt har forret til at bo i Ringparken, hvor vi har boet i adskillige år!
5) "til gengæld er der mulighed for at få 20 nye lejligheder på Sdr. Ringvej"
 - Disse 20 lejligheder er PENTHOUSELEJLIGHEDER til en husleje på måske 12.000 kr om måneden!
6) "30 lejligheder på Faktagrunden, som der tidligere har været planer om."
 - Der har ALDRIG været planer om dette! Tværtimod har der været tale om at *sælge* bygningerne!
--- slut på kommentarer ---

BOSJ forhandler også med Roskilde Kommune om den kommunale støtte til helhedsplanen. Den endelige tidsplan for helhedsplanen afventer disse forhandlinger. Derfor udskydes den planlagte avis også til slutningen af februar. Der holdes et informationsmøde om status for helhedsplanen engang i marts. 7) Her vil der også være en tilbagemelding fra de arbejdsgrupper, der blev nedsat på mødet den 30. oktober 2012.

Kommentarer:
7) Her vil der også være en tilbagemelding fra de arbejdsgrupper, der blev nedsat på mødet den 30. oktober 2012.
 - Det er særdeles bemærkelsesværdigt at disse arbejdsgrupper er HEMMELIGE. Vi beboere kan ikke få oplyst, hvem der sidder i grupperne hhv. sad i de gamle arbejdsgrupper.
 - Det er endnu mere bemærkelsesværdigt at der ikke er nogen arbejdsgruppe, som arbejder med de små lejligheder, som er dem der er allermest diskussion om!
--- slut på kommentarer ---

Mange skimmelsvampe i Ringparken
Der har i 2012 været en del skimmelsvampesager i Ringparken. Der er brugt omkring 1 mio. kr på at
udbedre dem. Årsagen til skimmelsvamp er fugt, som bl.a. kommer på grund af de kuldebroer, som skyldes uhensigtsmæssig bygningskonstruktion. K8) Men det forværres af uhensigtsmæssig beboeradfærd fx manglende udluftning og tørring af tøj i lejlighederne.

Kommentarer:
8) Men det forværres af uhensigtsmæssig beboeradfærd fx manglende udluftning og tørring af tøj i lejlighederne.
 - Det er da helt hen i vejret at påstå, at det er Beboerne der mangler at lufte ud og at de skulle tørre tøj i lejlighederne!
Tværtimod har vi Ringparken nogle rigtig dejlige vaskerier med (de fleste steder) nye vaskemaskiner og tørretumblere, samt flere tørrerum!
 - Jeg har talt med nogle energikonsulenter, som sagde, at som min lejlighed var indrettet - med MANGLENDE mulighed for effektiv udluftning, så kunne jeg slet ikke undgå at få skimmelsvamp!!! Og da jeg bad om at få sat en ventilator op i badeværelset fik jeg den besked, at det brugte de ikke længere. Tillige har jeg fået at vide, at jeg ikke måtte lufte for meget ud (og således heller ikke have badeværelsesvinduet stående åbent i sommerhalvåret!).

Uddelt  informationsark:
Nyt fra Ringparkens adelingsbestyrelse Januar 2013 
Side 2