STI AFSPÆRRES I DAGTIMERNE
RINGPARKEN
02/11/2021, skrevet af hovedkontoret
I denne uge starter forberedelserne til opsætning af den store naturlegeplads fra Søndre Ringvej på det grønne areal bag Ringparken nr. 44.
Stien afspærres i dagtimerne
Da der i forbindelse med arbejdet vil være gravearbejde med tunge maskiner, kørsel af jord og tung transport, vil det af sikkerhedsmæssige årsager være nødvendigt at afspærre den meget brugte sti i dagtimerne, når der arbejdes.
Ved fyraften og i weekenderne vil stien være åben for gennemgang.
Hvad skal der ske?
Der skal laves kørevej, så de store maskiner kan komme ind og grave og gøre plads til legepladsen. Det betyder der lægges jernplader ud og sættes hegn op.
Herefter transporteres den tons tunge legeplads fra Søndre Ringvej til Ringparken og graves ned. Til sidst skal den godkendes af legepladsinspektør, inden den kan tages i brug.
Vi forventer arbejdet tager ca. 5-6 uger. Den efterfølgende godkendelse kan variere i tid.
Vi beklager ulejligheden, men håber på jeres forståelse, da sikkerheden kommer først.
Med venlig hilsen
Projektleder Malene Poulsen,
Boligselskabet Sjælland
Ingen kommentarer:
Send en kommentar