onsdag den 9. september 2020

Infomøder om den kommende renovering i Ringparken | Opslag 8. sep 2020

Få mere at vide om den kommende renovering i Ringparken

Opslag 08/09/2020 skrevet af hovedkontoret

KOM TIL ORIENTERINGSMØDE I OKTOBER.

I oktober holder vi en række orienteringsmøder, hvor vi på et helt overordnet plan orienterer om renoveringen.
På orienteringsmøderne kan du høre mere om
• den overordnede tidsplan
• økonomien for projektet
• praktiske forhold i renoveringen.
På mødet deltager entreprenøren Adserballe & Knudsen, Rådgiver og medarbejdere fra Boligselskabet, som skal stå for renoveringen igennem de næste 4-5 år.

TILMELDING TIL ORIENTERINGSMØDET

På grund af Covid-19 retningslinjerne kan vi desværre ikke afholde ét stort fællesmøde, da Ringparken har mange beboere. I stedet deler vi mødet op i mindre møder over to dage. Møderne bliver afholdt i starten af oktober.
➡️ Der bliver tilmelding, så vi sikrer, at vi overholder forsamlingsreglerne samtidig med, at alle der har interesse får mulighed for at deltage.
Du kan se tilmelding og vejledning i, hvordan du tilmelder dig til møderne onsdag den 16. september på Ringparkens hjemmeside og på opslagstavlen i din opgang.

PÅ BLOKMØDERNE KAN DU FÅ SVAR PÅ SPØRGSMÅL OM DIT LEJEMÅL

➡️ Vi holder også en række Blokmøder i løbet af efteråret og igennem 2021, hvor du som beboer kan få svar på alle dine spørgsmål om renoveringen i dit lejemål.
På Blokmøderne får du besked om, hvad der helt præcist skal ske i netop din opgang og dit lejemål.
På disse møder er der sat tid af til, at alle kan få stillet og besvaret deres spørgsmål.
Vi håber at se rigtig mange af jer!
Med venlig hilsen
Malene Poulsen, Projektleder

Infomøder om renoveringen i Ringparken


Ingen kommentarer:

Send en kommentar