søndag den 23. februar 2014

TV2 Lorry Net-tv Skimmelsvamp

Lorry Net-tv: Se eller gense TV2/Lorrys nyhed om Skimmelsvamp i Kristianslund i Roskilde.
En beboer og hendes søn har været genhuset i 5 måneder på Hotel Scandic.
- Boligselskabet Sjælland har ikke foretaget sig noget i mellemtiden!
(Sendt 22. februar 2014 i Nyhederne kl. 19:30)
Link: Skimmelsvamp

En mor og hendes søn er genhuset på 5. måned på Hotel Scandic
Foto: Karsten A. Krabbe

lørdag den 22. februar 2014

Majbritt og hendes 11-årige søn blev syge af skimmelsvamp! SN.dk

Majbritt og hendes 11-årige søn blev syge af skimmelsvamp!

De bor i Kristianslund ved Roskilde, men er genhuset på Hotel Scandic.

Uddrag fra artiklen på SN.dk:
»I snart et halvt år har Majbritt Schmidt boet på hotel Scandic i Roskilde på et 15 kvadratmeter værelse sammen med sin 11-årige søn Victor. De to er nemlig blevet genhuset af Boligselskabet Sjælland, efter at de har klaget over skimmelsvamp i deres lejlighed i boligselskabets afdeling Kristianslund.

Majbritt Schmidt har været gennem en lang kamp med boligselskabet for at få dem til at gøre noget ved skimmelsvampen, da blodprøver har vist, at skimmelsvampen højst sandsynligt både skyldes hendes svimmelhed, samt sønnens gentagne feber og opkast.

Men siden genhusningen på Scandic i september, har Majbritt Schmidt intet hørt.

- De (Boligselskabet Sjælland) mener, at jeg og Victor må være hypersensitive. Men jeg har altså aldrig været allergisk overfor noget som helst før. Jeg synes, de har behandlet os så dårligt, og at de løber fra ethvert ansvar og enhver aftale, siger hun.«
(Citat slut)

Virker denne historie ikke utroligt velkendt? Her i Ringparken oplevede en familie ligeledes af både børn og voksne blev syge, fordi der var skimmelsvamp i deres lejlighed!

Læs artiklen på SN.dk: Majbritt og Victor blev syge af skimmelsvamp
Scandic Hotel
Foto: Karsten A. Krabbe

lørdag den 15. februar 2014

Om at flytte: Nemt, besværligt eller et "gør-det-selv"-mareridt?

Om at flytte: Nemt, besværligt eller et "gør-det-selv"-mareridt?
Af Karsten A. Krabbe.

Enhver, der har flyttet en eller flere gange ved, at det kan være temmelig besværligt, anstrengende eller "det der er værre"..

Det nemmeste ville jo være at bestille en flyttemand til hele processen - fra nedtagning og nedpakning til tingene står klar på ens nye adresse. Det er selvfølgelig også langt den dyreste løsning. Til gengæld gøres det fagligt korrekt, så møbler og genstande ikke tager skade..

Mange vil nok vælge selv at pakke tingene ned og overlade selve transporten til flyttefirmaet. Andre vil sikkert for at spare selv foretage flytningen.

Når/hvis man har boet et sted, har man sikkert samlet en masse genstande, som man har svært ved at skille af med igen. Gaven fra moster Oda eller sækkepiben, man har arvet efter bedstefar har stor affektionsværdi for én. Og selv om de bare ligger og fylder op på loftet eller allerbagest i garderobeskabet, så er det meget svært at skille sig af med dem..

I praksis er det ofte sådan, at folk der har flyttet mange gange, også har lært at rydde op i bunkerne..

Hvis du ikke har brugt tingene det/de sidste år, så er de oplagte kandidater til at ryge ud eller til at blive givet bort.

Moderne boliger har ofte temmelig begrænset plads til opbevaring..

Du bør starte med at flytte længe før du rent faktisk flytter. Én af grundene er nævnt ovenfor: Så bliver der bedre tid til at rydde op og luge ud i antallet af genstande.

Planlæg også, hvordan du pakker tingene ned - ligeledes i god tid. De genstande du ikke umiddelbart har brug for, kan du passe i flyttekasser mange dage før, du flytter..

Det er en god idé at skrive på kasserne, hvad der ligger i dem. Skriv med blokbogstaver, så andre også kan læse, hvad de indeholder..

Flyttekasser findes i forskellige størrelser, ligesom de papkasser du måske kan være heldig at få i et supermarked..

En typisk begynderfejl er denne:
At man fylder en STOR kasse med bøger og/eller blade.
Bøger og blade er noget af det tungeste der findes, så hvis du ikke vil blive upopulær hos flyttefolkene, så nøjes med at fylde halvdelen el. en tredjedel af kassen op med bøger el. blade. Resten af kassen kan du så fylde op med nipsting (som er godt pakket ind i avispapir el. lign.) eller tøj. Altså ting, som ikke vejer så meget..

Når du pakker skrøbelige ting ind, så pak dem rigtigt godt ind. Og husk også at skrive på pakken, hvad den indeholder..

Jeg husker selv fornemmelsen, da jeg hev op i et tæppe, og der pludselig lå en glaskuppel fra en petroleumslampe i tusinde stykker på gulvet..
Så ærgrer man sig og bebrejder ham eller hende, der har lagt den under tæppet.

Tænk også over, hvordan du kommer tættest på indgangsdøren til den nye lejlighed el. det nye hus. Hvis det er muligt, så tag derover og studér forholdene.

I 1977 flyttede jeg i hus med min kæreste. Vi flyttede selv en del ting i vores bil. Jeg havde jo set, hvordan håndværkerne kørte ind over græsset på nabogrunden i en stor bue, så de kom til at holde lige ud for indgangsdøren.. 
Så jeg ville gøre det samme. Jeg lagde an til at køre ind i det høje græs på nabogrunden, da der pludselig lød en høj hvinelyd, som jeg ikke kunne regne ud, hvor kom fra. Derfor kørte jeg videre med det resultat, at hvinelyden kom igen.
- NEDE i det lange græs stod et skilt til vandrøret, og det var den, der havde frembragt disse hæslige hvin!
Det blev en rigtig dyr fornøjelse at få lavet den lange ridse lange hele venstre side af bilen.. Nu - så mange år senere - kan jeg også selv se det morsomme i situationen..

Skal man pakke tingene ud med det samme og sætte møblerne op langs væggen, straks man har fået dem derhen?

Da jeg flyttede til min nye lejlighed, måtte jeg - som omtalt ovenfor - vente yderligere 14 dage på, at jeg faktisk kunne flytte ind. »Lejligheden skulle først MALES!«, fik jeg at vide..

Endelig kunne jeg så flytte ind i min "nymalede" lejlighed. Væggene var malet hvide, troede jeg. Efterhånden blev væggene langsomt lidt mørkere og blev nærmest beige el. lysebrune..

De hvidmalede vægge var nemlig slet ikke malede. Maleren havde blot sat hvidt savsmuldspapirstapet op..

Så er det man føler sig rigtig ærgerlig: Hvis jeg fra starten havde vidst, at der var tale om savsmuldspapirstapet, kunne jeg være startet med at male væggene. Når først møblerne er sat på plads og fyldt med bøger, papir og andre ting er det meget sværere at komme til at male væggene, og sværere at få dem til at blive pænere..

»Den ene var røget, som den anden er speget«, siger et gammelt mundheld.

En flytning er virkelig noget, der kan sætte sindene i kog.

Udlejeren/inspektøren fra den lejlighed, du fraflytter, vil ofte stille helt andre krav end du selv gør. "Alt afhænger af øjnene der ser"..
- Du har måske malet lejligheden og synes faktisk det ser pænt ud!
Men du skal nok regne med at du skal betale for at der kommer en maler ud og gør det samme.

Et barn var kommet til at lave et hul i døren til, og hans far lappede hullet i døren med polyfilla og lånte den helt rigtige farve på varmemesterkontoret.

Det var spildt ulejlighed: Døren skulle alligevel males om med de ekstra omkostninger det gav.

Udlejeren står jo med den lange ende: De penge, du har betalt i depositum, bliver fratrukket de beløb, som udlejeren synes skal trækkes.

Skal væggene males om, selv om du kun har boet i lejligheden i tre måneder? Du selv mener sikkert, det ikke er nødvendigt, men det er jo ikke dig der sætter standarden (eller laver reglerne)...

Mit råd er: Lad være med at begynde at reparere noget selv i den gamle lejlighed, før du kender de eksakte regler mm. - Det kan vise sig at være spildt arbejde..

Var der ridser i gulvet, en brækket flise i badeværelset el. andre lignende fejl, da du flyttede ind, så husk at få dem noteret i indflytningsrapporten. Tag evt. også billeder af dem..

Det gælder i det hele taget om at være meget nøgtern, både når du flytter ind, og når du flytter ud igen. Måske lovede udlejer dig at reparere det utætte vindue. Når du så flytter 2 år senere, så har måske glemt sit løfte og kræver nu, at du betaler reparationen..

Det gælder om at "tage det iskoldt og roligt" i denne situation, som en kollega fortalte mig. Hvis vi skal stole på hukommelsen, så kan alle huske forkert, både i god og i ond tro..

Men hvis der står i indflytningsrapporten at fx "Spejlet er brækket i højre side for neden", så er der ingen der behøver at stole på hukommelsen.

Hvis du kender en håndværker, er det en god idé at få ham eller hende til at gå lejligheden igennem sammen med dig.

Er der noget mere ærgerligt end at skulle betale noget, som man ikke selv er skyld i?

Jeg har selv været ude for at måtte betale 1000 kr for et HFI-relæ, som jeg vidste var i orden, da jeg flyttede ud..

Både lejere og udlejere er jo som hovedregel ganske almindelige mennesker, men når det drejer sig om flytninger, er der mange ting, man kan se forskelligt på..

Sørg for at være dækket godt ind, når du flytter ind i en lejlighed eller når du flytter derfra igen.
Sørg for, at tingene er skrevet ned.
Tag evt. billeder af tingene..
Prøv at kigge sagligt og nøgternt på forholdene i lejligheden.

Jeg håber, du får en god flytning, når og hvisdet bliver aktuelt..

søndag den 9. februar 2014

Hvordan undgår man skimmelsvamp i lejligheden ?

Hvordan undgår man skimmelsvamp i lejligheden ?

Codan giver dig en giver en generelt introduktion til skimmelsvamp her:
Codan - Forebyggelse (Skimmelsvamp og brand)

Der er mange praktiske råd her, hvad man selv kan gøre her:
www.skimmel.dk

Film om skimmelsvamp fra Landsbyggefonden:
1. Hvad er skimmelsvamp?
2. Hvordan undgår man skimmelsvamp?
3. Sådan fjerner du skimmelsvamp

Til beboere i almene boliger
Skimmel.dk - BEBOERE I ALMENE BOLIGER
Foto: K.A. Krabbe



søndag den 12. januar 2014

Lorry - Underjordiske rør under et boligkompleks i Roskilde er et stykke historie

TV2/Lorry 12. januar 2014:
Underjordiske rør under et boligkompleks i Roskilde er et stykke historie
Ringparken var en ny vision for fremtidens boliger

Hver dag bevæger tusindvis af mennesker på ringvejen sig hen over den gamle varmetunnel uden at ane, at den eksisterer. Boligselskabet låste op for TV2 Lorry, og søndag den 12. januar kl. 19.30 fortæller lokalhistoriker Sven Erik Christensen fra Ringparken og ejendomsfunktionær Ronni Kristensen om de underjordiske varmerør, som dog ikke har været i brug siden midten af 1960'erne.

I 1950'erne var det topmoderne med centralvarme. Tænk bare, at man bare kunne åbne for en radiator eller for det varme vand! Bliv fascineret af de 800 meter mørke gange med tykke lag af spindelvæv, gamle kulsiloer, de mange varmerør og de fantastiske instrumenter.

Se videoen fra TV2/Lorry 
Underjordiske varmerør under Ringparken
Vist 12. januar 2014

Se også:
Boligselskabet Sjælland: Lorry bringer reportage fra underjorden


onsdag den 1. januar 2014

Vedr. Evt. frasalg af Fakta-grunden og institutionerne

Vedr. Evt. frasalg af Fakta-grunden og institutionerne

I november 2013 spurgte jeg om hvornår det var besluttet at sælge Fakta-grunden og institutionerne:

Ringparkens afdelingsbestyrelse skrev i et opslag fra november 2013:

»Frasalg af Faktagrunden mm. Som besluttet på et beboermøde, så har der været arbejdet med frasalg af erhvervsgrunde og institutioner. Der er nu et konkret tilbud, som boligselskabet arbejder på at få realiseret. Overskuddet skal bruges til medfinansiering af helhedsplanen.«

Bemærk den sidste bemærkning:
»Overskuddet skal bruges til medfinansiering af helhedsplanen«

Nu har jeg fundet dette referat fra oktober 2012 om vedtagelse af evt. frasalg frem:

Citat:
»Ringparkens bestyrelse - Mødedokument

Roskilde onsdag den 10. oktober 2012
Fremmødt var 69 beboere fra i alt 60 lejemål«

»Pkt. 6.2 af afdelingsbestyrelsen

Afdelingsbestyrelsen kan arbejde videre med Boligselskabet Sjælland ang. frasalg af erhverv samt
Institutioner mv. Overskuddet fra et evt. frasalg skal indgå i finansiering af renovering. Et frasalg skal godkendes på boligselskabets repræsentantskabsmøde. Vedtaget.«

Bemærk denne sætning: »Overskuddet fra et evt. frasalg skal indgå i finansiering af renovering.«

Det er jo lidt hokus-pokus:
Opslaget fra november 2013 siger:
»Overskuddet skal bruges til medfinansiering af helhedsplanen«

Men det der blev vedtaget var:
»Overskuddet fra et evt. frasalg skal indgå i finansiering af renovering.«

Det synes jeg, at vi beboere skal holde fast i:
Ovesrkuddet skal bruges til RENOVERING!!!

Men hvorfor skal Repræsentantskabet vedtage dette ???

For mig at se er det RINGPARKENS BEBOERE, der skal bestemme dette evt. frasalg !

fredag den 13. december 2013

De vildleder, manipulerer og taler udenom. Men lyver gør de egentlig ikke..

 
Politikere vildleder, manipulerer og taler udenom.
også selvom de kun kommer med få egentlige løgne

»Politikere lyver.« Det er gentaget så mange gange, at man skulle tro, det var blevet en floskel.

Ligesom med mange andre politikere kunne man godt komme i tvivl, om tidligere justitsminister Morten Bødskov rent faktisk mente, at han havde gjort noget forkert ved at lyve over for Retsudvalget.

Det skyldes sandsynligvis, at mange politikere tit ikke selv mener, at de lyver – og i streng forstand er de også kun sjældent de gør det. Til gengæld laver de så mange andre ord-manøvrer, der koster på troværdigheden, fortæller forsker i politisk retorik og socialpsykologi Christian Kock.

 • De lodrette løgne er kun toppen af isbjerget. Politikere vildleder, manipulerer og taler udenom.
 • Den slags er meget mere gennemgribende end løgne og bidrager til, at politikerne bliver utroværdige – også selvom de kun kommer med få egentlige løgne, siger Christian Kock.

Læs artiklen: Derfor lyver politikere for os  på Ekstrabladet.dk.
Foto: Karsten A. Krabbe 2012