Københavnske borgmestre vil undgå "rigmandsghettoer"
skriver BL Boligen, juli 2013
I Københavns byudviklingsområder langs havnen og i Ørestaden er der ved at være lidt for meget "rigmandsghetto" over det, mener flere københavnske borgmestre.
Teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (SF) forslår en ændring i planloven, så private bygherrer kan forpligtes til at bygge billige, almene boliger i nye udviklingsområder.
"Selvfølgelig skal der være penthouselejligheder til ti millioner, men det skal også være muligt at få en toværelses til 3.500 kroner om måneden, så vi kan have unge, gamle og kontanthjælpsmodtagere boende i de nye byudviklingsområder . Og det er jo især dem ved havnen," siger borgmesteren til Berlingske.
Kommentar: I Roskilde gør man lige præcis det, som de københavnske borgmestre vil undgå:
• Man bygger penthouselejligheder og finder på alverdens fantasifulde "forbedringer", så de nuværende beboere slet ikke har råd til at blive boende i bebyggelserne.
• Som om det ikke var nok, så NEDLÆGGER man de små billige lejligheder og rammer derved lige præcis de svageste beboere i bebyggelsen..
Læs: Borgmestre vil undgå "rigmandsghettoer" i BL Boligen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar