Tager Boligselskabet Sjælland beboerdemokratiet alvorligt? | Roskilde Avis

Roskilde Avis - Beboerdemokratiet i boligselskabet

Tager Boligselskabet Sjælland virkelig beboerdemokratiet alvorligt? spørger Kim Rasmussen i et læserbrev i Roskilde Avis d. 19. december 2015 (Side 56).

I 2013 vedtog vi , hvad der kan vise sig at være, Ringparkens vigtigste beslutninger i stærkt forkortet udgave: 
• Alle beboere skal kunne stille forslag til helhedsplanen
• Forslagene er ikke begrænset af de allerede eksisterende forslag.
• Beboerne skal have samme adgang til information som Boligselskabet Sjælland.

Da jeg opdagede at flere af de beslutninger ikke var indført i referatet fra vores budgetmøde 2013, henvendte jeg mig til dirigenten, som er tilknyttet Boligselskabet Sjælland.
Han ønskede ikke at rette op på dette forhold, hvilket er komplet uforståeligt for mig, da det eneste han skulle have gjort var at henvise til de skriftlige forslag som beboerne havde modtaget op til vores budgetmøde og dermed leve op til sin rolle som ansvarlig dirigent.

Blev foreslaget vedtaget? Det kan I bande på det blev. Foreslaget blev vedtaget med et massivt flertal bag sig.

I dag konstateres det at beslutningerne aldrig er blevet gennemført. – tværtimod:

Boligselskabet Sjælland har ikke sikret sig at der foreligger et parlamentarisk flertal for indholdet af den reviderede helhedsplan, man hen over hovedet på  beboerne, har sendt ind til Landsbyggefonden, ved det at man samtidig ikke har respekteret beslutningen fra budgetmødet 2013 omhandlende vores ret til at komme med forslag der juridisk er bæredygtig.

Har man givet os beboere mulighed for, i praksis, at evaluere og foretage de nødvendige justeringer og tilpasninger efter hvad, der for beboerne opfattelse, er vigtigst?

Bliver vi forhindret i at stille konkrete ændringsforslag til helhedsplanen baseret på en mere realistisk økonomisk situation for derefter at få dem vurderet af Ringparkens beboere og derefter af Landsbyggefonden?

Selv om det ikke er alle der er tilfredse med de beslutninger, der træffes af et flertal af Ringparkens beboere, så skal de tages alvorligt og respekteres.

Ret til at foreslå i boligselskabet | Læserbrev. Roskilde Avis.

Ret til at foreslå i boligselskabet
Læserbrev i Roskilde Avis 1. december 2015
Af Kim Rasmussen, Sdr. Ringvej.

Kim Rasmussen skriver:
"Vi har faneme ret til at stille ændringsforslag såvel som nye forslag til Helhedsplanen og få dem vurderet af Landsbyggefonden.

Hverken Ringparkens Bestyrelse eller Boligselskabet Sjælland respekterer de beslutningerom øget indflydelse på Helhedsplanen, som vi beboere foretog fuldt lovligt tilbage i 2013"

Læs hele artiklen i Roskilde Avis Midtuge Uge 49 side 62.
Eller i online-udgaven: http://www.e-pages.dk/roskildemidtuge/479/

Roskilde Avis. 1. december 2015. Side 62

Demokratiet i Ringparken sat ud af drift - Læserbrev i Roskilde Avis 25. september 2015

 Demokratiet i Ringparken sat ud af drift 

Læserbrev i Roskilde Avis af Kim Rasmussen. Sdr. Ringvej 38, 1-4

25. september 2015

"En sort dag for Ringparken Roskilde hvor rammerne for Budgetmødet 2015, givet af bestyrelsen og dirigenten, konkret fjernede rammerne for at demokratiet skal kunne fungere efter sin hensigt."

Kim Rasmussen skriver senere i læserbrevet:
"Et alvorligt problem for demokratiet når beboere får mundkurv på og der udøves censur mod saglig kritik af Boligselskabet Sjælland, styregruppen for Helhedsplanen og Ringparkens bestyrelse.
Et alvorligt problem for demokratiet når beboere bliver nægtet at få de oplysninger der ligger til grund for de enkelte forslag."
Læs hele teksten her: Demokratiet i Ringparken sat ud af drift

Nyt - Teksten til Kim Rasmussens læserbrev i Roskilde Avis:
En sort dag for demokratiet
http://1drv.ms/1JxQXt0
(Indsat 28. september 2015)

Landsbyggefonden - Kortlægning af almene bebyggelsers bevaringsværdi 20. januar 2015.

Orientering fra Landsbyggefonden: Kortlægning af almene bebyggelsers bevaringsværdi.
20. januar 2015.

I det efterfølgende er teksten lettere redigeret og forkortet af Karsten A. Krabbe.

Den almene boligsektor rummer mange bevaringsværdige bebyggelser. Også etagehuse fra 1920erne, 1930erne og ikke mindst den store mængde byggerier fra 1940erne og 1950erne.

Flere af disse byggerier besidder væsentlige arkitektoniske og kulturhistoriske værdier.

Stigende krav sætter byggerierne under pres

De stadigt stigende krav om reduktion af varme- og energiforbruget og de stadigt stigende ønsker til boligens funktioner og størrelsen af boligens rum sætter disse byggerier under pres, idet klimaskærmen er ringe isoleret og boligernes rum ofte er få og små.

Effektive energirenoveringer på eksempelvis facader og vinduer kan medføre, at kulturarvsværdierne går tabt.

Forslag om fredning af Bellahøj-afdelingerne

I forbindelse med forarbejderne til renovering af Bellahøj afdelingerne (AAB, fsb, AKB og SAB) rejste Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur i 2013 forslag om fredning af bebyggelsen.

Hensynet til bebyggelsens bevaringsværdier vægtes højt. Der er endnu ikke taget stilling til, om bebyggelsen skal fredes, og arbejdet med renoveringen af Bellahøj-bebyggelserne fortsættes således.

Kulturstyrelsen fungerer som særlig rådgiver omkring kulturhistoriske og arkitektoniske værdier.

Samarbejde mellem Kulturstyrelsen og Landsbyggefonden

Kulturstyrelsen og Landsbyggefonden gået sammen om at kortlægge den almene boligsektors kulturhistoriske og arkitektoniske værdier. De væsentligste byggerier kan dermed sikres gennem statslig bygningsfredning og derudover indkredses en række byggerier, der har væsentlige værdier, der skal sikres eksempelvis ved at udarbejde bevaringsstrategier for bebyggelserne.

I projektet indgår også udvikling af strategier så allerede fredede afdelinger, eller afdelinger på vej mod en fredning, kan renoveres og/eller fremtidssikres på en hensigtsmæssig måde og med henblik på en hensigtsmæssig fremtidig drift.

Respekt for beboerdemokratiet og forskelligheder

Endvidere respekteres bl.a. ejerforhold, beslutningsprocesser, beboerdemokratiet og boligernes forskelligheder på grund af f.eks. råderetsarbejder mv.

Endelig fokuseres der på, at beboernes rettigheder og muligheder i henhold til almenboligloven kan opretholdes under og efter en fredning, ligesom huslejen skal kunne holdes på et acceptabelt niveau således, at mulighederne for fortsat udlejning af boligerne sikres.

Link Landsbyggefondens orientering:
Kortlægning af almene bebyggelsers bevaringsværdi 20. januar 2015

Arkivfoto: Karsten A. Krabbe

Om beboerdemokrati

Om beboerdemokrati
Af Harry Blunck, 26. oktober 2012

Reglerne for alment beboerdemokrati er opregnet, kort men fyndigt i linket:
Danmarks Almene boliger om beboerdemokrati

»Beboerdemokratiet er fundamentet i det almene boligbyggeri i Danmark. Det er en styreform, hvor  beboerne kan få afgørende indflydelse. Det gælder alle forhold vedrørende boligorganisationen og de enkelte afdelinger.«

Der kan man finde meget godt, og det er "grundlæggende" sådan at skal der laves noget i en afdeling så kommer initiativet via "årsmøde/afdelingsbestyrelse" i den enkelte afdeling.

Det fremgår også af den håndbog jeg har refereret til ganske ofte:
Håndbog om almene boliger udgivet af KAB.

BOSJ overser fuldstændigt at den enkelte afdeling er en selvstændig afdeling, som så har administrationen lagt over til BOSJ - det skete jo ved at man kuppede Ringparken med løfte om at vi 1 år efter sammenlægningen kunne stemme om vi ville have den nye ordning eller tilbage til den gamle !!!

Det holdt man heller ikke !!! 
Vi fik ingen afstemning, men de "stjal" vores afdelingskontor og lavede det om til servicekontor for Roskilde Syd, men hårdt presset gik de med til at betale en ringe årsleje for det hus Ringparken havde opført for at medarbejdere og vor maskinpark kunne have rigtigt gode forhold!!
Jotak, der er en forklaring på at mange af os er trætte af at BOSJ fik smidt vore servicefolk på porten, eller de gik selv fra BOSJ diktaturet.

BOSJ så naturligvis en økonomisk fordel ved at nedlægge Andelsboligforeningen bygning på Køgevej som servicekontor og så hugge/overtage det nye gode hus som Ringparken lod opføre. Så kunne førstnævnte jo sælges. Jeg græder tørre tårer over at det stadig ikke er solgt, og så det gerne stoppe i halsen på BOSJ ledelsen.

Nok om det - Som Ivan Jensens læserbrev i Roskilde Avis: Big Brother BOSJ overvåger os viser, så er vi ikke alene !!! Såvidt jeg tolker det hele kan man ikke fra BOSJ trække noget ned over hovedet på en afdeling, dertil er afdelingsmødet for stærkt, og man kan efter min opfattelse heller ikke komme rendende med stadige lejeforhøjelser udenom et årsmødes beslutning i den enkelte afdeling.

Det er noget for beboerklagenævnet. Ellers ville årsmødet/budgetmødet jo være staffage!! Og det med at sige at det er kommunen, den holder ikke. Kommunen er tilsynsmyndighed, med opgaven at sikre at tingene ikke forfalder - så kan de iflg. lovgivningen gribe ind, men så skal ministeriet også informeres Jfr. tidligere skrivelser fra Carsten Hansen, minister.

Med venlige hilsener og god læsning
Harry Blunck

Læs også: Bo Jørgensen og BOSJ blæser på beboerdemokratiet

Hvem bestemmer hvad? - Beboerdemokrati

Hvem bestemmer hvad?
Fra BL − Danmarks Almene Boliger

Beboerdemokratiet i en almen boligorganisation er fastlagt i en række love og bekendtgørelser, men også i boligorganisationens egne vedtægter.


Læs om Beboerdemokrati her: Beboerdemokrati - Hvem bestemmer hvad?

Uddrag fra denne side nedenfor: De røde fremhævelser er indsat af Karsten A. Krabbe


Afdelingsmødet
Hvert år indkaldes beboerne i en boligafdeling til et møde, hvor alle vigtige beslutninger vedrørende afdelingens drift behandles og vedtages. Det er på afdelingsmødet, at beboerne beslutter, hvilke arbejder og aktiviteter, der skal sættes i værk i afdelingen i det kommende år. Disse arbejder danner grundlag for næste års budget. Beboernes husleje afhænger således af aktivitetsniveauet i afdelingen. Beboerne vælger en afdelingsbestyrelse, der varetager afdelingens interesser i det daglige.

Afdelingsbestyrelsen
Afdelingsbestyrelsens vigtigste opgave er at sætte sig ind i afdelingens drift og på et afdelingsmøde forelægge de andre beboere, hvilke arbejder og aktiviteter afdelingsbestyrelsen skønner, bør igangsættes i afdelingen. Forslagene skal godkendes af afdelingsmødet for at kunne føres ud i livet. Når forslagene er vedtaget, skal afdelingsbestyrelsen sikre, at arbejdet bliver udført.

---- Kommentarer til ovenstående ----

1) Det er på afdelingsmødet, at beboerne beslutter, hvilke arbejder og aktiviteter, der skal sættes i værk i afdelingen i det kommende år.
 • Afdelingsmødet er således det årlige budgetmøde i september, hvor alle beslutninger med budgetmæssige konsekvenser, skal vedtages!


2) Forslagene skal godkendes af afdelingsmødet for at kunne føres ud i livet.
 • Det er således afdelingsmødet, der træffer beslutningerne. Ikke afdelingsbestyrelsen!


---- Tillæg om Beboerklagenævn ----


Beboerklagenævn

Beboerklagenævnet giver beboere i almene boliger og boligorganisationerne mulighed for hurtigt og billigt at få vurderet en tvist.

»Beboerklagenævnet behandler typisk sager som f.eks. tvister om flytteafregninger, husordensager, råderetsspørgsmål, huslejefordeling og varsler, afregning af forbrugsafgifter og beboerdemokratiske spilleregler. Uoverensstemmelsen kan være mellem beboer og boligorganisationen, imellem flere beboere, eller mellem de demokratiske niveauer i boligorganisationen.« Danmarks Almene Boliger.

Beboerklagenævnet i Roskilde:

Roskilde Kommune

BEBOERKLAGENÆVNET 

Postbox 100, 4000 Roskilde 

Tlf.: 46 31 31 13

Att.: Berit Grey ell Sofie Svarre Müller

Online: Beboerklagenævnet, fælles for Roskilde og Lejre