mandag den 18. januar 2016

Overvejer du at bytte bolig med en anden lejer?

Overvejer du at bytte bolig med en anden lejer?
Af Karsten A. Krabbe.
Udgivet 17. januar 2016.

Bytte-bolig-ordningen kan være en god ordning, hvis ens lejlighed er blevet for stor eller lille. Eller den ligger langt fra ens arbejde.

Der er således både fordele og ulemper ved boligbytte-ordningen.

Når vi har boet i vores lejlighed i lang tid, kan der være ting, som vi ikke har lagt mærke til. Vi har måske lagt et tæppe over gulvet - i stedet for at lakere det.

Den dag, du flytter, kan du komme til at betale for ting, som du ikke selv har lagt mærke til, men som boligselskabets medarbejder kræver skal repareres...

Her er nogle ting, som du bør være klar over...

Vær opmærksom på disse ting ved bytte-bolig-ordning:
• Ved udflytning skal den afleverede lejlighed istandsættes som ved en almindelig udflytning.
• Boliglovgivningen er ændret, så jeg ved ikke, hvordan det vil være nu. Men jeg har kendskab til lejere, som blev opkrævet meget store beløb på 25.000 kr og 32.000 kr.

Den ene lejlighed var jeg personligt med til at rengøre og rydde og mener at lejeren kom til betale for ting, som var urimelige. (Det var ikke en lejlighed i BOSJ).

Derfor dette gode råd: 
Gennemgå lejligheden mht. reparationer ved udflytning
Få en kyndig person til at gennemgå din nuværende lejlighed med kritiske øjne og notere hvilke ting, der skal ordnes eller repareres og - ikke mindst - hvor meget det vil koste!

I det tilfælde jeg kender til, kom lejeren til at betale for nedtagning af noget ubeskadiget vinyltapet over køkkenbordet, vinylfilm i køkkendøren og tæppefliser på trappen. Disse ting kunne lejeren evt. selv have foretaget, hvis hun havde været klar over det.

Derfor: 
Prøv at være på forkant med udviklingen, hvis du bytter bolig. 
Der er ikke noget mere surt end at få en efterregning, man ikke havde regnet med.

Nogle boligselskaber tilbyder, at der kan komme en medarbejder ud og se på, hvad der skal laves i lejligheden.

På Boligselskabet Sjællands hjemmeside kan du læse om at bytte bolig: https://bosj.dk/beboer/hvis-du-flytter/fremleje-og-boligbytte/


søndag den 10. januar 2016

Kan man få en parkeringstilladelse, hvis bilen er leaset?

Q-park har endelig opgivet sagen mod Hanne Lærke Sommer i Horsehøj 

SN.dk / Roskilde - Lejere forskelsbehandles på p-pladsen 
Udgivet. d 19. juli 2015 
I Horsehøj, som er en afdeling under Boligselskabet Sjælland, må nogle lejere parkere inde i bebyggelsen, mens andre lejere ikke må. Det kræver nemlig en parkeringstilladelse, som kun bliver givet til de beboere, som ejer den bil, de kører i.

Leaser man sin bil, eller har man delebil, får man ingen p-tilladelse. Det har Hanne Lærke Sommer heller ikke fået. Hun har fået stillet en bil til rådighed af sin datter, og selv om både hendes eget og datterens navn er på registreringsattesten, er også hun forvist til at parkere, hvor bilen ikke er under opsyn.

Det er en helt urimelig forskelsbehandling, mener hun. Hidtil har hun ikke haft held til at råbe afdelingsbestyrelsen op, og heller ikke fra boligselskabet er der hjælp at hente.

Læs hele artiklen her: SN.dk - Lejere forskelsbehandles på p-pladsen

-- Opdatering 8. januar 2016 --
Sagen omsider slut
Hanne Lærke Sommer fortæller: 8. januar 2016. 
Sagen jeg startede maj 2015, fordi jeg blev nægtet parkeringstilladelse til min bil, er omsider afsluttet.

Læserbreve og adskillige mails til afdelingsbestyrelsen i Horsehøj, Boligselskabet Sjælland og Q-park Jeg har haft to læserbreve og et åbent brev til boligselskabet, en artikel i Dagbladet, 30 mails til afdelingsbestyrelsen (der ignorerede 29 af dem), mail-korrespondance med direktøren for boligselskabet, kommunikationschefen og områdelederen, 10 opringninger til Q-park, der alle nægtede at gøre en skid.

Sagen afvist af Q-parks egen advokat 
Jeg er blevet hånligt og nedladende behandlet, derfor er jeg meget tilfreds med, at de seks parkeringsbøder Q-park har slæbt mig i retten med, er afvist af Q-parks egen advokat.

Altså havde jeg ret i, at afdelingsbestyrelsen i Horsehøj er nogle grove, uforskammede og inkompetente personer, der burde trække sig efter den afgørelse.

Jeg ved ikke, hvem der kommer til at betale de seks parkeringsbøder, men jeg ved, at det bliver ikke mig.

fredag den 8. januar 2016

Roskilde Avis - »Håner områdekontoret i Ringparken en flertalsafgørelse mod husdyr?« d. 8. januar 2018

Roskilde Avis - Husdyr i Ringparken 8. januar 2016
I et læserbrev med titlen Husdyr i Ringparken spørger Kim Rasmussen, Sønder Ringvej:
»Håner områdekontoret i Ringparken en flertalsafgørelse mod husdyr?«
For første gang i 17 år blev referatet ikke delt ud til beboerne.
Konsekvensen af denne informationsændring var, at den særskilte besked om forbud mod hund og kat ikke blev sendt ud til de enkelte lejemål, som det ellers blev besluttet på afdelingsmødet d. 14. september 2015. 
Referat af Afdelingsmøde d. 14. september 2015 kan findes her: BOSJ.dk/Ringparken/referater-og-budget
Afdelingsmødet besluttede 4 punkter:
1. Samtlige skal have skriftlig besked om konsekvensen ved overtrædelse af forbuddet.
2. Udsendelsen skulle deles ud sammen med referatet.
3. På Ringparkens hjemmeside (på BOSJ.dk) skal det tydeligt fremgå, at det ikke er tilladt at holde hund og kat.
4. Nye lejere skal sammen med lejekontrakten modtage og underskrive en kopi af Ringparkens Husorden, som accept af forbuddet.
Det er disse 4 punkter som gælder og som skulle have stået i referatet.
Referatet ignorerer således de beslutninger, som et markant flertal af de fremmødte beboere besluttede.
Hele Kim Rasmussen læserbrev kan læses på side 12 i Roskilde Avis d. 8. januar 2016.

Læserbrev i Roskilde Avis