søndag den 21. april 2013

»Reform vil sætte kontanthjælpsmodtagere på gaden«, mener LLO

»Reform vil sætte kontanthjælpsmodtagere på gaden«, mener LLO

Ledige boliger til 3.000 kroner findes ikke i større byer, vurderer  Lejernes Landsorganisation.

»Langt de fleste kontanthjælpsmodtagere, og det gælder uanset, om de bor i den almene eller private boligsektor, bor i en lejlighed, der koster mere end 3000 kroner om måneden«, siger cheføkonom i Lejernes LO, Jesper Larsen.

Situationen i Ringparken i Roskilde
Kommentarer af Karsten A. Krabbe

I Roskilde har vi det særlige problem, at Roskilde Kommune, Boligselskabet Sjælland og Landsbyggefonden er ved skrue huslejepriserne kraftigt i vejret!

Det gælder bl.a. Ringparken i Roskilde.

Man bruger alle de flotte ord som »fremtidssikring« og »der efterspørges større  lejligheder«

Under dække af såkaldte "helhedsplaner" er man ved at fordrive de nuværende beboere - først og fremmest de beboere, som er enlige, ældre og på overførselsindkomst. Kort sagt: De svageste lejere!

Med udsigt til huslejestigninger på 30% eller mere kan disse beboere slet ikke betale huslejen. Og de kan heller ikke finde lejligheder i et rimeligt prisniveau i Roskilde og omegn.

Ovenikøbet er flere elementer i disse helhedsplaner rene prestigeprojekter, som slet ikke kommer lejerne til gode, fx nye farver på facaderne for at passe bedre til kommende byggeri på nabogrunden. Desuden skal der opsættes pyntealtaner mm.

Som om dette ikke er nok, så skal der opføres penthouselejligheder, samt ældre- og handicapboliger til omkr. 20 mio, som KOMMUNEN skal råde over!

På den anden side påstår den omtalte boligmafia, at lejligheder på 42 og 47 kvm. er for SMÅ og skal sammenlægges. Med denne begrundelse skal 100 »små« 2V lejligheder ud af 600 lejemål sammenlægges.

Hvordan skal en person på kontanthjælp, dagpenge eller folkepension kunne betale for de renoverede lejligheder, der dels er blevet 30-40 % dyrere at bo i og dels har den dobbelte størrelse?

Ud med fattigrøvene og ind med dem, som slet ikke har noget med bebyggelsen at gøre!

Det er virkelig grotesk, at Roskilde Kommune kan gå ind for dette tyveri ved højlys dag! De trofaste lejere som har boet i lejlighederne bliver fordrevet fra deres lejligheder på den ene måde eller den anden.

Endnu en gang viser Roskilde sig som en rigtig skod-kommune: asocial og diskriminerende over for sine ældre og svage borgere..

Læs hele artiklen: 
Lejernes LO: Reform vil sætte kontanthjælpsmodtagere på gaden
Politiken.dk - 19. april 2013


mandag den 15. april 2013

Årets skodkommune: Roskilde Kommune!


Årets skodkommune: Roskilde Kommune!
Af Karsten A. Krabbe. April 2013.

»Det kommer ikke an på størrelsen«, siger man.
Og alligevel..

Hvordan kan nogen ved deres fulde fem påstå, at 2V lejligheder på 42 og 47 kvm er for små??

Men det gør Roskilde Kommune og Boligselskabet Sjælland!

I en svær tid, hvor flere og flere har svært ved overhovedet at finde en bolig. Eller bliver sat ud af deres lejligheder, fordi de ikke kan betale huslejen, så skal beboerne i Ringparken og andre steder tvinges til at stemme for en »helhedsplan« som ensidigt rammer de svageste beboere i bebyggelserne.
Os, der er enlige - os der har boet i lejlighederne i adskillige år og trofast betalt vores husleje skal nu deporteres!

 • Hvor mange beboere kan leve med en huslejestigning på højst sandsynligt 30 - 40%?

Og hvad skal en enlig som jeg med en lejlighed på 90 kvm? Eller 60 kvm for den sags skyld??

Få hundrede fra Ringparken ligger ungdomsboliger som er meget mindre! Og desuden væsentligt dyrere.

Unge og ældre har vel grundlæggende de samme behov til en lejlighed, når de er enlige eller et par?

Jeg synes virkelig det er asocialt og diskriminerende!
Sådan kan man da ikke behandle byens borgere!!

Endnu en gang viser byrådet sig fra den mest asociale og modbydelige side!

Mens man poster million efter million i rene prestigeprojekter, skal borgerne betale priserne for deres luftkasteller!

søndag den 7. april 2013

Lusk i Ringparken

Lusk i Ringparken
Under denne overskrift skriver Susanne Rald i Roskilde Avis.
"Jeg tænker på gad vide, hvad det er Roskilde Kommune og Boligselskabet Sjælland skjuler siden de ikke til en beboer i Roskilde, ikke mig, vil give aktindsigt i, hvad der skal ske i Ringparken/Sønder Ringvej i forbindelse med evt. helhedsplan. 
Landsbyggefonden har iflg. skrivelse fra Bestyrelsen godkendt lån i 2017, men det er Bestyrelsen/BOSJ åbenbart ikke tilfredse med, de vil have fremrykket sagen, men hvorfor???
Der må stikke noget under stolen, håber der er nogen der kan få aktindsigt, hvis ikke os, så måske Ekstra Bladet. "

Læs hele læserbrevet i Roskilde Avis: (Linket nedenfor)
Lusk i Ringparken - læserbrev i Roskilde Avis

En ny form for demokrati???

En ny form for demokrati???
Af Karsten A. Krabbe

Jeg er dybt uenig i denne påstand:
»Et af de bedste og nyeste eksempler på at nytænkning skabes ved at tænke på tværs, er etableringen af den kombinerede skaterbane og regnvandsbassin i Rabalderparken på Musicon.«

Kommentar: Jeg synes det er totalt udemokratisk, at Roskilde Kommune skal forære en livsfarlig skaterbane til »Musicon« for - endnu en gang - at hoppe og springe for landets største drukfest på Dyrskuepladsen!

 •  Det står da ualmindeligt dårligt til med det "musiske" på Musicon. Dette øde område skal jo tydeligvis foræres til RoskildePesten.

Bortset fra Åben Dans og Kunsterne så er der jo ikke noget musisk på Musicon!
Det skulle da lige være den »kreative tænkning« som udstrømmer fra Roskilde Kommune igen og igen!

Den sidste del af Musicon kommer fra UniCON. Skaterbanen er jo reelt et dække over en stærkt forurenet grund.

Hvorfor skal synderen bygge på sin gamle grunde og ovenikøbet belønnes med endnu en af disse fuppriser??

Det er efter min mening det rene galimatias!

»Her har Roskilde Forsyning, en række af kommunens afdelinger og en lang række brugere været sammen om ideudviklingen.«

 • Roskilde Forsyning og SEAS NVE (som ejer el-delen af Roskilde Forsyning skal vel ikke favoriseres på bekostning af borgerne i Roskilde?

Jeg tror vi er mange der godt kan se sammenhængen mellem Roskilde Forsynings gave til Skaterbanen og den heldigvis nu skrinlagte plan om at opsætte solfangere på Sdr. Ringvej (i Ringparken, Roskilde).

Der foregår utroligt mange særdeles mystiske transaktioner i Roskilde.

Hvordan kan en mand som Torben Jørgensen sidde i adskillige forsamlinger med modstridende interesser?

Efter min opfattelse er han inhabil på alle ledder og kanter!

 • Det er stadigvæk en af det offentliges opgaver at holde sin sti ren, og ikke involvere sig i transaktioner, som vil gøre en Mafia-boss grøn af misundelse.

Skal de IKKE-VALGTE sidde gennemtrumfe DERES interesser på bekostning af demokratiet?