torsdag den 29. april 2021

Boligselskabet - HOLD ØJE MED POSTKASSEN I RINGPARKEN | Opslag 29/04/2021

Boligselskabet - HOLD ØJE MED POSTKASSEN I RINGPARKEN

Opslag 29/04/2021, skrevet af hovedkontoret
Vi vil i denne kommende uge uddele forskelligt materiale i forbindelse med renoveringen, og skal derfor bede jer holde øje med postkassen.

Fyldte postkasser
Vi har bemærket at nogen postkasser er meget fyldte. Vi skal bede jer tømme dem løbende, så der er plads til varslinger og anden vigtig information.

Invitation til Blokmøde opgang 26, 28, 30
Beboere i den tredje blok i renoveringen Ringparken opgang 26, 28, 30 vil i denne uge modtage invitation til blokmøde. Da vi stadig er underlagt Corona-restriktioner, skal man tilmelde sig mødet. På invitationen står angivet, hvordan man tilmelder sig enten online eller på telefon til områdekontoret.

Kontaktpostkort
Alle i Ringparken og på Søndre Ringvej vil i denne uge få omdelt et postkort med kontaktinformation i forbindelse med renoveringen. Hæng postkortet på køleskabet, opslagstavlen eller et andet nyttigt sted, så du altid har kontaktinformationen ved hånden.

Genhusningsmøde Ringparken 33, 37, Sdr. Ringvej 68, 70, 72, 78, 80, 82
Der vil i næste uge blive omdelt invitation til genhusningsmøde for de første blokke, der bliver berørt af genhusning.

Grundet Corona-restriktionerne skal man tilmelde sig. Der vil være tre mødetidspunkter fordelt på fredag den 21. maj og tirsdag den 25. maj. Dato, tid og tilmelding vil fremgå af invitationen.

Vi ser frem til at se jer.

Med venlig hilsen
Projektleder Malene Poulsen,
Boligselskabet Sjælland



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar